Spændende thriller om veninder
Her er noget af en gyser: I "Hvad min bedste veninde gjorde" har Alice mere end almindelig godt styr på sit meget voksne liv, da hun møder Gretchen. Gretchen ved, hvordan man har det sjovt, har et skår af en bror, og det nye venindeforhold er nærmest som en forelskelse. Men der ligger (naturligvis) noget og lurer. Nemlig Gretchens mørke hemmelighed, som truer med at eksplodere.
Da bomben springer, forandres forholdet, og bogen handler mere og mere om, hvad der sker, når venindeforhold går galt. Det er en superspændende thriller, en medrivende fortælling om, hvad der sker, når man hverken er ærlig over for sine egne mavefornemmelser eller over for dem, der er tættest på. Lucy Dawson, "Hvad min bedste veninde gjorde", Sommer & Sørensen.