Annonce
Se, lyt & oplev
10. juni 2025

Skoven gemmer på mere end minder: Lisa Wingates nye roman graver en glemt forbrydelse frem af historiens mørke

Med ”Skjult under trækronerne” åbner bestsellerforfatter Lisa Wingate døren til et overset og dybt foruroligende kapitel i amerikansk historie. En gribende fortælling om børn uden beskyttelse, kvinder med mod og den slags skove man ikke bare går ud af igen.
Af: Annonce for Gyldendal
Annonce for Gyldendal

Foto: Gyldendal

https://imgix.femina.dk/2025-06-10/gyldendallogo.png

Det lyder som ren fiktion, men ”Skjult under trækronerne” er bygget op omkring en række veldokumenterede historiske hændelser. I begyndelsen af 1900-tallet blev land og olieindtægter i Oklahoma fordelt til medlemmer af de oprindelige stammer, herunder børn. Disse børn blev gjort til “wards” under hvide værger, der med domstolenes velsignelse udnyttede deres position. De solgte børnenes jord, brugte deres penge og efterlod dem uden beskyttelse.

Et af romanens afsæt er den virkelige historie om Kate Barnard, den første kvindelige politiker i Oklahoma og en utrættelig forkæmper for børns rettigheder. Hun stod alene i kampen mod et system, der i praksis havde legaliseret tyveri fra forældreløse børn. Wingate stødte selv på historien om de såkaldte “elverbørn” i et arkiv.

Tre udsultede børn fundet i et hult træ.

De viste sig at være stammebørn med værdifulde jordlodder og uden nogen til at passe på dem.

Det blev starten på en roman, hvor skoven spiller hovedrollen. Som skjulested, og som mørk metafor og adgang til en glemt fortid.

To pigers flugt. En skov fuld af hemmeligheder.

I romanens første spor, Oklahoma 1909, møder vi 11-årige Olive, der instinktivt mærker, at hendes stedfar ikke har gode intentioner med de to Choctaw-søstre, myndighederne har placeret i deres hjem. Da den ældste forsvinder, flygter Olive ud i skoven med den seksårige Nessa og de begiver sig af sted på en farefuld rejse gennem de barske Winding Stair Mountains.

Undervejs støder de på andre børn, der også er gået under jorden. Forældreløse, anbragte, glemte. Wingate lader os opleve både rædsel og håb gennem Olives blik, og giver samtidig et følsomt indblik i de mange former for mod, børn må finde frem, når de voksne svigter.

En nutidig heltinde

I romanens andet spor, Oklahoma 1990, ankommer parkbetjenten Valerie til et nyt liv i nationalparken ved Horsethief Trail. Hun håber på ro, men konfronteres snart med et dobbelt mysterium. En teenagepige forsvinder under en vandretur og dybt inde i en klippehule, bliver der fundet et ældgammelt gravsted med tre små skeletter.

Da Valerie begynder at grave i sagen bogstaveligt og historisk, får hun uventet hjælp fra en efterforsker fra Choctaw-stammepolitiet. Sammen afdækker de et kapitel af lokalhistorien som mange helst ville lade blive i mørket.

Valerie er en kvinde man gerne vil følges med. Erfaren, empatisk og rodfæstet. Hun er ikke jægeren, men lytteren. Og måske er det netop det, der gør det muligt for de gamle stemmer at nå frem.

En roman, der bærer sin indignation med værdighed

Lisa Wingate har tidligere haft stor international succes med romanen ”Inden vi blev jeres” - en fortælling, der også tog afsæt i et overset kapitel af amerikansk historie. Med ”Skjult under trækronerne” fortsætter hun den linje og har allerede fået både amerikanske anmeldere og læsere til at lytte. Det er en roman, der bruger fortællingens kraft til at løfte noget frem, som ellers lå begravet, ikke bare i arkiverne, men i bevidstheden.

Til læsere af Delia Owens og Kristin Hannah

”Skjult under trækronerne” er oplagt sommerlæsning for dig, der elsker stemningsfulde romaner med både nutidig og historisk handling. Den appellerer til læsere af ”Hvor flodkrebsene synger” og ”Himlen over vildmarken”, men tør samtidig tage skridtet dybere. Ind i de mørke kapitler af amerikansk historie og helt tæt på de mennesker der bar konsekvenserne.

Skjult under trækronerne

Skjult under trækronerne er udgivet af Gyldendal/Cicero. Romanen er skrevet af bestsellerforfatteren Lisa Wingate, som også står bag romanen”Inden vi blev jeres”. Det er en gribende fortælling inspireret af sande begivenheder om børn, der er blevet svigtet af myndighederne, og om kampen for at få retfærdigheden til at ske fyldest.

Find ”Skjult under trækronerne” her

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.