Annonce
Se, lyt & oplev
17. december 2025

Skal du se med? TV 2 overrasker med julegave til ‘Badehotellet’-fans

Sidste afsnit af ‘Badehotellet’ blev sendt for halvandet år siden. Nu vender skuespillerne tilbage – dog i et lidt andet format.
Af: Julie Voldby Bruun
Badehotellet

I juledagene vender skuespillerne fra 'Badehotellet' tilbage til skærmen i en helt ny dokumentar.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Den danske TV 2-serie ‘Badehotellet’ er blevet kaldt et “mega-hit” og “en af de største danske tv-succeser i nyere tid".

Så sent som i starten af december blev serien skamrost af en britisk anmelder, der anbefalede alle briter til at aflyse deres weekendplaner og i stedet se ‘Badehotellet’, ligesom hun sammenlignede serien med den Golden Globe-vindende serie ‘Downtown Abbey’.

Gennem ti sæsoner er hvert afsnit af ‘Badehotellet’ i gennemsnit blevet set af over halvanden million danskere, der trofast fulgte med i, hvordan det gik Amanda, hr. Weyse, Molly og alle de andre feriegæster i ‘Badehotellet’.

Selvom det er halvandet år siden, at karaktererne tjekkede ud af Andersens badehotel syd for Skagen, så kan seerne nu glæde sig til, at skuespillerne vender tilbage for også at tage afsked med serien.

Det gør de i dokumentaren ‘Sidste tjek ind på Badehotellet’.

I dokumentaren ser skuespillerne Amalie Dollerup, Anette Støvelbæk, Lars Ranthe og Jens Jacob Tychsen blandt andet tilbage på deres favoritscener og yndlingskarakterer, ligesom fans af serien fortæller om, hvad serien har betydet for dem.

Dokumentaren blev optaget i 2024, men bliver først sendt på TV 2 fredag den 26. december.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.