Skaberen af Netflix-serien ’Reservatet’ fik sin første au pair som 3-årig

Den længe ventede danske Netflix-serie 'Reservatet' har netop haft premiere – en serie, der blander krimi, psykologisk drama og social kritik i en neglebidende fortælling om privilegier, magt og dystre hemmeligheder.

Seriens skaber, Ingeborg Topsøe, er selv vokset op midt i det udefinerbare område, man med en blanding af kritik og kærlighed kalder “Reservatet”.

Et smalt, men glitrende bælte af Nordsjælland, der strækker sig godt 20 kilometer, hvor gamle bøgetræer vogter over prægtige villaer, og Strandvejens bugtede forløb tiltrækker lynhurtige søndagsbilister i deres åbne sportsvogne.

Det er her, Danmarks absolut mest velhavende mennesker bor – i en verden af luksus, golfbaner og privatskoler, hvor penge er noget man har, men som man ikke taler højt om.

Ingeborg Topsøe (’Charmøren’, ’Kød & blod’) fik sin første au pair som 3-årig, gik selv i skole i ”Reservatet” i Gentofte, og har med sin nye Netflix-serie rettet sigtekornet mod den lukkede enklave af de velhavere, der huserer netop her.

Mens et spændende mysterium trækker seeren ind, smyger Topsøe med en diskret sølvske den rigtige medicin ind.

For ’Reservatet’ er ifølge serieskaberen i virkeligheden et kulturstudie i omsorgsarbejde og magtstrukturer, som de fleste gerne vil overse.

– Idéen til 'Reservatet' startede, da jeg læste en kronik, skrevet af en kvinde med en stor stilling i det private erhvervsliv, fortæller Ingeborg Topsøe.

- I kronikken argumenterede (kvinden, red.) for, at hun tjente mange penge og dermed bidrog til samfundsøkonomien. Derfor burde det være billigt for hende at hyre arbejdskraft til hjemmet – så hun kunne bruge sin tid på arbejdsmarkedet. Det var simpelthen i samfundets interesse, mente hun.

– Det fik mig til at genbesøge min egen opvækst med au pair. Den levede oplevelse og fornemmelsen af et hjem, hvor omsorgen er udliciteret.

Blot en facade

’Reservatet’ følger to familier, der hver har ansat en au pair. I det ene hjem arbejder Ruby (Donna Levkovski) for det ulidelige par, Katarina og Rasmus Hoffmann (Danica Curcic og Lars Ranthe), mens seriens hovedperson Cecilie og hendes mand Mike (Marie Bach Hansen og Simon Sears) har ansat Angel (Excel Busano).

Serien skildrer, hvordan de to au pairs bliver del af familiens inderste kerne. Men da Ruby pludselig forsvinder, går der ikke længe, før det står klart, at det blot er en facade.

– En au pair er jo en del af familien, men samtidig er hun under kontrakt. I serien er Ruby med på familiens telefonpakke, men de kender faktisk ikke engang hendes efternavn, fortæller Ingeborg Topsøe.

– Jeg fik min første au pair, da jeg var tre år gammel. Dengang tænkte jeg ikke særlig meget over det. Men da jeg selv nåede en alder, hvor jeg begyndte at tænke på at stifte familie, kom de erfaringer tilbage. Det her med at overlade omsorg og pleje til andre – det begyndte jeg at interessere mig for, siger hun.

En ny virkelighed

– Da jeg havde au pair, var det 1990’erne. Dengang var det typisk unge kvinder fra Europa, som havde sabbatår og arbejdede i Danmark for kost og logi, mens de rejste og fandt ud af, hvad de ville med deres liv. Det var jo oprindeligt tænkt som en kulturudvekslingsordning, fortsætter Ingeborg Topsøe.

– De au pairs, jeg havde, kunne rejse hjem, hvis de syntes, vi var forfærdelige. De havde andre muligheder. I dag ser det helt anderledes ud. Nu kommer omkring 80 procent af au pairs i Danmark fra Filippinerne, fortæller serieskaberen.

For at afspejle den virkelighed har serieskaberen lavet et stort researcharbejde. Hun har haft nær kontakt med filippinske fællesskaber herhjemme og talt med mange nuværende filippinske au pairs for at forstå deres virkelighed.

Da rollen som au pairen Angel skulle besættes, var det dog et tilfælde, at den imponerende debutant, Excel Busano, rent faktisk havde arbejdet som au pair i Danmark. Hun blæste simpelthen bare Ingeborg Topsøe og instruktør Per Fly bagover.

Nu glæder det serieskaberen meget, at Netflix har valgt at gøre en aktiv indsats for, at serien skal vises og få opmærksomhed i Filippinerne.

– I dag er virkeligheden, at au pairs ikke bare kan tage videre, men måske må udholde noget, fordi de ikke har andre alternativer, fortsætter Ingeborg Topsøe.

– Hvis en filippinsk au pair bliver opsagt, har hun kun fire uger til at finde en ny værtsfamilie – ellers mister hun sin opholdstilladelse og bliver sendt hjem. Det skaber en magtdynamik. Også selvom vi herhjemme gerne vil tro, at vi alle er lige, og at au pairen virkelig er en del af familien. Vi gør os umage for at udviske magtstrukturerne. Familierne er arbejdsgivere, men kaldes stadig “værtsmor” og “værtsfar”. Lønnen kaldes “lommepenge”.

– Alt det er anderledes nu, end det var i min barndom.

Behovet for nærvær

’Reservatet’ foregår i den verden, som Ingeborg Topsøe selv voksede op i. Serieskaberens familie har dog stadig kontakt med Ingeborgs gamle au pair, og der er ingen sammenfald med noget, der ligner Rubys oplevelser hos sin værtsfamilie.

Alligevel er sekvenser fra ’Reservatet’ inspireret af virkelige hændelser. Og det fysiske forhold mellem Viggo og Angel er baseret på forfatterens eget liv.

– Det, der nok minder mest om min egen opvækst, er Cecilie og Mikes søn Viggos behov for nærvær, fortæller Ingeborg Topsøe.

– Han vil hele tiden have, at Angel skal holde om ham og knuse ham rigtig hårdt. Jeg var selv et ret ængsteligt barn. Med en af mine au pairs havde jeg en slags leg, hvor hun skulle sidde på min mave, når vi så tv sammen.

Nu da hun som voksen ved mere om angst og om, hvordan tung vægt kan virke beroligende, forstår hun lidt mere af, hvad det handlede om.

– Jeg kunne godt mærke på hende dengang, at hun var lidt ukomfortabel med det. Det er jo også meget intimt – og havde et barn bedt sin mor om det samme, havde hun nok sagt: “Hvad foregår der her?” Men au pairen havde jo ikke noget opdragelsesansvar. Så måske overså hun den slags signaler – fordi det ikke var hendes job, forklarer Ingeborg Topsøe.

Lignende kan ses i ’Reservatet’, hvor børnene i serien, ironisk nok, er både overbeskyttede og oversete. Forældrene, der har ansat au pairene mener det godt og vil deres børn det bedste, men er samtidig fraværende.

– Og hvem træder så ind? Det gør au pairen, siger Ingeborg Topsøe.

– Det er svært for en au pair at gribe ind i barnets opdragelse – og svært at vide, hvad man egentlig må sige til forældrene. Hvor meget kan og bør en ansat blande sig i opdragelsen?

Hvem arbejder for hvem?

En anden konkret hændelse, der er med i ’Reservatet’, som stammer fra Ingeborg Topsøes egen opvækst, er en scene, hvor en forælder slår en lærer til et forældremøde.

– Det skete faktisk i virkeligheden. En mor kom stormende ind i mit klasselokale og gav læreren en lussing – fordi hendes datter var blevet sendt udenfor. Det skete foran hele klassen, fortæller Ingeborg Topsøe.

– Derfor synes jeg, det er spændende at lade en krimi udfolde sig i netop det her miljø. For når ressourcestærke mennesker bliver konfronteret af lærere eller politi, så er det jo ”bare” offentligt ansatte, som de ikke er bange for at svare igen, fordi de kender deres rettigheder; “Hvem er du til at fortælle mig noget? Du arbejder for mig.”

Det er selvfølgelig sat på spidsen i ’Reservatet’, men serieskaberen kender dynamikken fra virkeligheden.

– Jeg synes, det er spændende at undersøge klasseskel i Danmark. Vi elsker at sige, at alle er lige, og ingen vil vedkende sig at være privilegeret. Ingen. Jeg synes hele tiden, man ser det i den offentlige debat. Men come on! Vi fortæller os selv, at vi er lige, men det er en del nemmere at fortælle sig selv, når man i virkeligheden er den, der har magten. Vi ignorerer de magtbalancer, der opstår, når en au pair bor og arbejder hos sin “værtsfamilie”. Det er magt – og det bør vi tale om, slutter Ingeborg Topsøe.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts.