
Nikolaj Coster-Waldaus nye storserie får snart premiere

Nikolaj Coster-Waldau i 'King & Conqueror'
Foto: Lilja Jons/BBC
Nikolaj Coster-Waldau er snart tilbage i rustning og sværd, når han i 2025 kan opleves som Vilhelm Erobreren i den stort anlagte britiske serie 'King & Conqueror'. HBO Max melder nu ud, at serien snart får premiere på streamingtjenesten herhjemme, og danske seere kan dermed godt begynde at glæde sig – den præcise premieredato meldes ud inden længe.

Foto: Lilja Jons/BBC
'King & Conqueror' skildrer den dramatiske optakt til Slaget ved Hastings i 1066 og fortæller historien om to mænd, der begge vil være konge af England: William af Normandiet, spillet af Coster-Waldau, og Harold af Wessex, spillet af James Norton ('Happy Valley'). Serien er skabt af Michael Robert Johnson ('Sherlock Holmes') og instrueret af blandt andre Baltasar Kormákur. Coster-Waldau skal desuden selv instruere én af de otte episoder.
Udover Coster-Waldau medvirker også Emily Beecham, Clémence Poésy og danske Bjarne Henriksen, der spiller Jarl Siward.

Foto: Lilja Jons/BBC
For nylig blev den første officielle trailer offentliggjort, og serien får premiere i London senere i august.
Coster-Waldau, der stadig er elsket verden over for sin rolle som Jaime Lannister i 'Game of Thrones', har siden arbejdet på en række internationale projekter og er nu klar til endnu en episk fortælling – denne gang som den mand, der ændrede Englands historie for altid.
’King & Conqueror' kan ses på HBO Max senere i år - den endelige premieredato er endnu ikke meldt ud.

Udvalgt indhold

Tine og Torben havde længe drømt om at åbne en restaurant. Nu leverer de grøntsager til gourmetrestauranter

I stedet for at reagere, smiler hun og nikker. Hun har lært, at det er bedst at skubbe følelserne væk
