Mysteriet om Kris: En forsvinden, der stadig skaber ekko

Under årets Heartland Festival tog journalist og vært Camilia Soltani scenen i Mofibo Garden Sessions sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel.
Foto: Kristina Pedersen
Under årets Heartland Festival tog journalist og vært Camilia Soltani scenen i Mofibo Garden Sessions sammen med kriminalpsykolog Charlotte Kappel. Sammen trak de publikum med ind i dokumentarens mørke nerve, og satte ord på både psykologiske profiler, politimæssige fodfejl og den særlige fornemmelse, man får, når noget bare ikke stemmer. Der blev lyttet intenst og med stigende uro.

Mysteriet om Kris begynder ikke på en festivalscene. Det begynder på en færge i 1978. Og på det, der ikke burde kunne ske.
Foto: Kristina Pedersen
Men Mysteriet om Kris begynder ikke på en festivalscene. Det begynder på en færge i 1978. Og på det, der ikke burde kunne ske.
Marianne Kristine Egeberg, kaldet Kris, forsvinder sporløst ombord på en færge fra Gedser til Travemünde. Hun er 25 år gammel og rejser sammen med sin mor og søster. Det er en lys sommerdag, færgen er fuld af mennesker, men Kris bliver aldrig set igen. Ingen personlige ejendele bliver fundet. Ingen afsked. Ingen vidner. Bare et tomt sted, hvor hun burde have været.
Kris var ikke hvem som helst. Hun var forlovet med Morten Olsen: Danmarks store fodboldhelt, en af 70’ernes mest beundrede sportsfigurer. Kris og Morten var det par, hele Danmark fulgte. Smukke, succesfulde og midt i mediernes spotlight. Derfor bliver sagen hurtigt landskendt og derefter stille. Alt for stille.
I Mysteriet om Kris genåbnes sagen, ikke af politiet, men af de to journalister, Camilia Soltani Østergaard og Sarah Haagerup, der har brugt fem år på at kortlægge nye oplysninger. Det er en fortælling, der tager lytteren med ind i både officielle sagsmapper og mørkere afkroge: en grøn Fiat 127, en mand i en gul skjorte, en uventet østtysk forbindelse. Og et system, der tilsyneladende ikke havde styr på sin opgave.
Dokumentaren er grundig og medrivende, men den er også noget andet. Den er et forsøg på at give Kris noget tilbage. Et navn, en stemme, en plads i hukommelsen, der er større end de rubrikker, hun forsvandt fra.
Mysteriet om Kris: sæson 1 og 2 kan høres eksklusivt hos Mofibo.
Mofibo er Danmarks største tjeneste for e- og lydbøger samt podcasts.
Med et bibliotek på over 600.000 titler har Mofibo noget for enhver smag – uanset om du er til krimi, romance, sande historier, selvudvikling eller noget helt andet.
Få 50 % rabat på Mofibo Premium i 2 måneder her. Herefter 129 kr./måned. Opsig når som helst. Gælder for nye kunder.