Annonce
Se, lyt & oplev
6. november 2025

Lars Brygmann: “Jeg vender mig stadig om, når nogen siger La Cour”

25 år efter ’Rejseholdet’ sidder rollen som politiefterforsker Thomas La Cour stadig under huden på Lars Brygmann.
Af: Carina Nørgaard Schou
Lars Brygmann i 'Rejseholdet'.

Lars Brygmann i 'Rejseholdet'.

Foto: Kirsten Ellebæk/DR

Selv efter et kvart århundrede kan Lars Brygmann ikke helt slippe rollen, der for alvor gjorde ham til et kendt ansigt i Danmark. Når nogen siger navnet La Cour, reagerer han stadig – instinktivt, som om kameraet lige er begyndt at rulle.

Det fortæller Lars Brygmann, da han og Paprika Steen gæster podcasten ’Det, vi elsker’ i forbindelse med premieren på Paprika Steens nye film ’Det nye år’.

– Jeg er i øjeblikket med i Magnus Milangs serie ’De bedste år’, og der hedder fotografen Martin la Cour – de kalder ham La Cour hele tiden. Og jeg vender mig om hver gang. Jeg er ved at blive sindssyg, siger Brygmann i podcasten.

https://imgix.femina.dk/2025-11-06/20251029-Det-Vi-Elsker-gaester-Paprika-Steen-og-Lars-Brygmann-30.jpeg

Lars Brygmann.

Foto: Søren Jul Lamberth

Han griner, men man fornemmer en blanding af forbløffelse og øm nostalgi. Rollen som den clairvoyante efterforsker Thomas La Cour i 'Rejseholdet' blev et gennembrud for Lars Brygmann, og den dag i dag bliver han stadig genkendt på gaden for den. Serien, der nu igen kan ses på DR, har fået nyt liv – og med den også hans rolle som La Cour.

Annonce

Og på settet til ’De bedste år’ bliver det kun endnu tydeligere, hvor dybt rollen sidder i ham.

– Hver eneste gang, når de siger, "La Cour, kom herover", så er jeg på vej over. Jamen, det virkelig sidder så dybt, alt det der LaCour-lort, siger han med et smil.

Selv om han ikke selv har genset serien – “jeg tror faktisk kun, jeg har set ’Rejseholdet’ én gang, dengang vi lavede den” – lever rollen stadig videre i ham. Måske fordi den blev et vendepunkt. Måske bare fordi La Cour satte sig et sted, der ikke sådan lader sig ryste af.

Annonce

– Jeg kalder ham (fotografen, red.) konsekvent Martin, fordi jeg er La Cour. Thomas La Cour, siger Lars Brygmann.

Hør hele samtalen med Lars Brygmann og Paprika Steen i podcasten 'Det, vi elsker'.

https://imgix.femina.dk/2025-11-06/20251029-Det-Vi-Elsker-gaester-Paprika-Steen-og-Lars-Brygmann-26.jpeg

Paprika Steen og Lars Brygmann er ugens gæster i podcasten 'Det, vi elsker'

Foto: Søren Jul Lamberth

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.