Jeg forstod slet ikke dansk
Foto: All over press
Den bedårende svenske skuespillerinde spiller over for Mads Mikkelsen i rollen som dronning Caroline Mathilde i det nye, storslåede kostumedrama En kongelig affære. Her er, hvad den yndige svenske siger om…
Hvad husker du bedst fra optagelserne?
Alicia: Alt! Det var mit første kostumedrama, og at træde ind i den verden var … fantastisk. Nicolaj er så helt utroligt dygtig, han er både emotionelt intelligent og har styr på det hele. Og der var det fantastiske manus etc. Mads Mikkelsen vidste jeg, hvem var, men han var så down to earth og enkel; nem at arbejde med. Vi var så godt et team, så sammentømrede. Det var lidt som at være på sommerkoloni, for vi arbejdede sammen hele dagen. Jeg fik vældigt gode venner der. Vi var også på Roskilde i sommer!
Mads Mikkelsen - jeg har en mening om ALT!
Hvad har du lært af rollen?
Alicia: Man arbejder med sine egne følelser, det er mit værktøj. Det er en form for terapi, man tvinger sig selv til at komme til visse følelsestilstande, vrede, sorg, ondskab … Som kommer let, som findes derinde i en - overraskende nok. I sit virkelige liv har man bare et filter, så det ikke kommer ud. Med Caroline var der altid noget nyt. Jeg lærte hende at kende ind og ud. Til slut er det jo ren intuition. Og om jeg er forandret? Jeg modnes hver dag uanset hvad, men i filmen forlader jeg to børn … og så det at "føde" … det er specielt… Man bliver mere bevidst af sådanne oplevelser. Modnes følelsesmæssigt.
Du blev udråbt til shooting star 2011, hvordan føles det?
Alicia: Det var en stor ære, da der var mange andre store navne. Jeg fik prisen for min første film, Till det som är vackert, som kom ud i Sverige i 2010. Jeg var selvfølgelig rigtig glad for det. Jeg har set pris-showet på tv, siden jeg var fem år, så det var det, jeg så op til og syntes, var stort. Og det gør mig ikke mere rolig at have fået det skulderklap … Jeg er altid nervøs før min næste film; jeg føler det på samme hver gang. Også efter fem år.