Annonce
Se, lyt & oplev
24. oktober 2025

Hvorfor er lykken så lunefuld? Hella Joof tager os med på en bevægende rejse ind i sindet

Med romanen HVORFOR ER LYKKEN træder Hella Joof ind på den skønlitterære scene med en fortælling, der er både mørk, poetisk og tankevækkende.
Af: Annonce for Gyldendal
Gyldendal

Foto: Gyldendal

https://imgix.femina.dk/2024-11-14/Gyldendal_logo_sort_svg.png

Interview med Hella Joof, Gyldendal 2025.

Hvad handler HVORFOR ER LYKKEN om?

Jeg har gerne villet undersøge, hvad der sker med et menneske, der befinder sig på et nulpunkt. Romanens hovedperson er en kvinde, som har trukket sig tilbage fra verden. Hun har bosat sig på en øde ø og har vendt verden ryggen, fordi hun er blevet skuffet på alle planer i sit liv i forhold til kærligheden, moderskabet og karrieren.

Hun bliver opsøgt af en appelsinduftende kvinde, María, som banker på hendes tinding og øjenlåg. María spadserer også rundt på hendes dyne, sidder på kanten af hendes badekar og bliver ved med at insistere på, at kvinden på øen skal fortælle hendes historie. På den måde handler romanen om to kvinder, der mødes inde i hovedet på den ene kvinde, og om alle de personer, som findes i ens livsunivers og måske repræsenterer nogle andre livsveje, man kunne have fulgt, men ikke fulgte. Hvordan tingene kunne have udviklet sig, hvis man havde været en lidt anden person eller havde reageret lidt anderledes.

Jeg har prøvet at presse fortælleren, fordi jeg synes, det er spændende, hvordan vi reagerer, når livet rotter sig sammen mod én. Og hvad der gør, at man pludselig får sin livsappetit tilbage. Er det noget, man selv gør? Er det noget, der sker? Eller er det andre mennesker, der rammer ens billardkugle, så man lige pludselig tager en ny bane?

https://imgix.femina.dk/2025-10-21/profil-joof1.jpg

Foto: Sara Galbiati, 2025

Hvordan opstod titlen HVORFOR ER LYKKEN?

Titlen kom som noget af det første. Jeg kan godt kan lide den sang, og så er det dejligt med noget, der er uafsluttet. Lykken er lunefuld. Kærlighed er flygtig. Men vi kan ikke afskaffe kærligheden, sorgen og smerten. Den er der altid, og den møder vi alle sammen på et eller andet tidspunkt.

Hvad er lykke for dig?

Der er stor lykke forbundet med at skabe. Men lykke er også, når noget lykkes. Man kan mærke, at noget er i flow, og at der ikke er så mange sten på vejen. Det er jo ikke noget, vi kan stræbe efter hele tiden. Vi skal lige ned i nogle bølgedale og mærke, at livet gør nas. Men det ville være dejligt, hvis man kunne være pærelykkelig en gang om dagen – eller måske en gang om ugen. Hvis man hele tiden er henne og lige får dyppet snablen i en lykkepøl, så magter vi at stå op om morgenen og passe vores arbejde, klippe hæk og skifte vinterdæk.

Hvornår er du mest lykkelig?

Jeg er mest lykkelig i mit liv, når jeg er sammen med mine elskede. Når jeg sidder ved et veldækket bord og kigger rundt på ansigterne og tænker, dig har jeg kendt i fyrre år, dig har jeg født, dig er jeg gift med. Når vores øjne finder hinanden, og vi smiler. Så tænker jeg, at jeg simpelthen ikke kan bede om mere.

HVORFOR ER LYKKEN er en lunefuld roman om at forvalte sit liv, om at turde konfrontere egne overbevisninger og om, hvorvidt vi rejser os efter livets slag – eller forbliver liggende. Romanen udkommer d. 24. oktober 2025 og kan købes købes her

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.