Hun er tilbage på ”Badehotellet”. Og hun er overrasket over, hvor Alice Frigh starter i den nye sæson

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Optagelserne til den 10. og sidste sæson af TV 2-succesen ”Badehotellet” er i fuld gang.
Og nu fortæller Anette Støvelbæk til SE og HØR, at hun i den grad blev overrasket over, hvad der sker for hendes karakter, Alice Frigh, i finalesæsonen.
– Ja, det er jeg faktisk! Der, hvor jeg starter … Det vidste jeg ikke.
– Jeg vidste ikke, at jeg skulle starte dér – altså i denne sæson. Men jeg kan ikke sige mere om det, lo Anette Støvelbæk, da SE og HØR forleden mødte hende til premieren på filmen ”Asfalt” i Empire Bio på Nørrebro i København.
Hun ville dog gerne fortælle, hvor dejligt det er at være tjekket ind på ”Badehotellet” igen.
– Det er så fantastisk. Når man har været væk i et år og kommer tilbage, kan man virkelig mærke, hvordan man har savnet det.
– Og det er jo helt specielt, fordi det er den sidste. Det bliver rundet af nu – og vi ved ikke, hvad det bliver rundet af med.

Kæmpe overraskelse: TV 2 løfter sløret for Badehotellets fremtid
– Vi har kun nogle få manuskripter, og så er der nogle forfattere, der bestemmer vores karakterers skæbne.
– Så det bliver rigtig spændende, lød det fra ”Badehotellets” fru Frigh.
Optagelserne kommer formentlig til at stå på helt frem til november.
Den 10. sæson får premiere på TV 2 i 2024.
Denne artikel blev første gang bragt af SE og HØR. Dette er en redigeret version.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Laura Drasbæks agent sagde, at hun skulle stoppe med at sige, at hun var arbejdsløs. Så tog hun en ny beslutning for sin karriere

Her er opskriften på julens flotteste hjemmehæklede julekugler
