Er du til masser af 80'er-vibes og vellykket koreografi? Så ny musical lige noget for dig

De ikoniske sange og den evigt aktuelle historie har for længst gjort ‘Fame’ til en ægte musical-klassiker.

I 1980 udkom Alan Parkers musical-film ‘Fame’, som blev en stor succes og vandt to Oscars for henholdsvis Bedste sang og Bedste originale score. To år efter blev fortællingen til en tv-serie, i 1988 blev den første gang opført som scenemusical, og i 2009 kom der et remake af filmen.

Og nu kan ‘Fame’ opleves i en helt ny musical-version, skabt af One and Only Musicals.

Vi følger de otte unge håbefulde talenter Iris, Tyrone, Carmen, Schlomo, Serina, Nick, Mabel og Joe, der netop er blevet optaget på talentskolen The High School of Performing Arts i New York.

Berømmelsen venter forude, men først skal de igennem det hårde arbejde på skolen, der både rummer kreative og boglige fag. Begge dele skal bestås for at gennemføre uddannelsen – presset er derfor stort for de nye elever.

Sårbarhed og god udstråling

Første akt er en fin og gnidningsfri præsentation af både hovedkarakterer og skolens ledelse, bestående af rektor Miss Esther Sherman (Anette Heick), danselærer Mr. Bell (Silas Holst) og dramalærer Ms. Myers (Camilla Bendix). Deres sceneerfaring fornægter sig ikke, og sammen giver de fortællingens store biroller et liv, der er med til at sikre historien fremdrift.

Et andet af forestillingens store trækplastre er den unge Anna Munch, der spiller rollen som Iris, hvilket hun gør med både sårbarhed og god udstråling.

Da hun i ballettimerne får Tyrone som dansepartner, står det hurtigt klart, at de er som dag og nat – både i stil og personlighed. Det skaber nogle spændinger, der både er sjove og rørende, og deres historie er fortællingens primære drivkraft.

Det er et interessant valg, for i den oprindelige historie er Iris en relativt lille karakter. Og selvom der her er tale om en fin storyline, gør den desværre også forestillingen lidt for banal, da den groft sagt bliver reduceret til en kærlighedshistorie. ‘Fame’ er altså meget mere end det.

Det er også fortællingen om konsekvenserne ved at jagte berømmelsen og at ville opnå den for enhver pris. Som det er tilfældet med Carmen, der dropper ud af skolen for at få en karriere i LA. Carmen spilles blændende af Linea Høeg Olsen, der står for flere af forestillingens stærkeste øjeblikke.

Havde man fulgt hendes historie til ende, kunne det være blevet en forestilling, der både havde været rørende, gjort ondt og sat sig fast. Desværre har man gjort hendes karakter til en birolle, der nærmest er væk i anden akt.

Kunstneriske friheder

Man har taget sig mange kunstneriske friheder i denne opsætning af ‘Fame’, og kun få af dem bidrager med noget rigtig godt. Blandt andet er anden akt lavet til en jukeboks-musical. Nogle gange fungerer det. For eksempel med numrene ‘Nothing’s Gonna Stop Us Now’ og ‘Let’s Get Physical’, der fint flettes ind i fortællingen.

Men at man har fjernet den oprindelige sang ‘Think of Meryl Streep’ og erstattet den med ‘Tainted Love’ er næsten utilgiveligt.

Det er muligt, at sangene tematisk har lidt af det samme at byde på, men i denne kontekst virker det bare som et forsøg på at please publikum, i stedet for at bruge sangen til at fortælle historien om en ung håbefuld skuespiller, der vil bruge sin ulykkelige kærlighed til at blive bedre på scenen.

Og så er oversættelsen altså lidt af en rodet omgang. Nogle af sangene bliver sunget på dansk, andre på engelsk, og det er desværre aldrig helt til at forstå, hvorfor man har valgt det ene frem for det andet.

Flere imponerende elementer

Silas Holst har stået for koreografien, og det er han sluppet godt fra. 'Fame’ er hverken prangende eller præget af deciderede WOW-øjeblikke, men forestillingen har et godt flow, der med garanti vil imponere den målgruppe, den henvender sig til.

Derudover er musikken både enkel og virkelig vellykket, og de steder, hvor musicalen peaker, mærker man de kvaliteter, musikken har. Især titelnummeret viser det store kunstneriske potentiale, man har haft at arbejde med.

Scenografien, der består af et stort delbart stillads, er et interessant valg, og fordelen ved dens enkelhed er, at den komplementerer de flotte kostumer, der sammen med lyssætningen giver ægte 80’er-vibes. Man drages af det visuelle udtryk og føler sig godt underholdt.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.