En af "årets allerbedste danske serier" får premiere på TV 2 i dag

Endelig!

Vi har ventet i en evighed på, at ’Den gode stemning’ skulle få premiere. Serien, der blev skabt tilbage i 2023 af forfatter Lone Hørslev og instruktør Kaspar Munk, blev iværksat hos Viaplay og har derfor levet en lidt uskøn tilværelse i limbo, da streamingtjenesten besluttede sig for at droppe deres satsning på danske fiktionsserier.

Nu har TV 2 så erhvervet sig rettighederne og udsender serien som en appetitvækker op til jul.

Til det er der bare at sige: et stort tab for Viaplay og en kæmpe gevinst for TV 2. For ’Den gode stemning’ har i den grad været ventetiden værd, og den brager direkte ind i toppen som en af årets bedste serier – både i dansk og international sammenhæng.

Serien følger søskendeparret Eva (Iben Hjejle) og Mads (Pilou Asbæk). Egentlig burde de være ret tilfredse med deres liv. Hun er arkitekt og har netop overtaget det prestigefyldte familiefirma, og han har et stabilt arbejde som elsket musiklærer.

Men de har begge ondt i sjælen.

Eva har en affære, og forretningen skranter, og Mads kæmper med et stofmisbrug og uforløste drømme om en musikkarriere, der aldrig blev til noget. Vi møder dem lige her, hvor deres skrøbelige korthustilværelser er ved at kollapse, og det udmønter sig i en exceptionelt god serie.

To af landets bedste skuespillere

Det er vildt at se ’Den gode stemning’ af flere årsager.

Først og fremmest fordi det så ud til, at serien aldrig ville få dansk premiere. For det andet er det ret syret at se ordene ’En Viaplay-serie’ køre hen over skærmen hos TV 2.

Og for det tredje fordi ’Den gode stemning’ er en fuldkommen uafrystelig serieoplevelse, hvor alt går op i en højere enhed.

Serien foregår i tre spor: To separate spor, hvor vi følger henholdsvis Eva og Mads, og et, hvor deres veje krydser hinanden. Ingen af delene er særligt rare at befinde sig i.

Skænderierne mellem Mads og hans partner Kristina (Evin Ahmed) er forbandet svære at overvære. Det er tydeligt, at de kommer fra et sted med både kærlighed og frustration. Men der er noget, som er knækket dybt inde i ham, og som han ikke kan håndtere. Pilou Asbæk giver en flot reminder om, hvorfor han er en af landets dygtigste skuespillere.

Det samme gælder for Iben Hjejle. Måden, hun formidler de mange brande, Eva forsøger at slukke i hovedet, er vanvittigt imponerende. Sammen er de endnu bedre. Der er masser af stiltiende mekanismer, som er blevet til igennem årtiers rutiner, der bliver formidlet med enkelte ord og sænkede skuldre.

Et søskendeforhold, der til tider er en styrke og på andre tidspunkter et kæmpe anker, som holder dem begge nede.

Sublim historiefortælling

Samtlige afsnit af ’Den gode stemning’ er instrueret af Kaspar Munk, og afsnittene er skrevet sammen med Lone Hørslev. Det har de gjort til perfektion.

Hvert afsnit sitrer af intensitet og drama. Følelsen af, at den navnkundige gode stemning kan ændres med et fingerknips, er konstant til stede – lurende i hvert et hjørne af billedet. Det er lige til at få krampe i tæerne, så hårdt bliver de krummet i scenerne med den slags smalltalk, hvor alle ved, at der er noget galt, men ingen har tænkt sig at italesætte problemet.

Her er intet intrigant krimiplot til at mose handlingen fremad – hvis vi ser bort fra Evas kreative løsninger, når det kommer til at låne penge. Det handler om mennesker med indre dæmoner, der forsøger at klare sig nogenlunde igennem tilværelsen. Problemet er bare, at de er deres egne værste fjender, og lysten – eller måske rettere modet – til at bede om hjælp er ikkeeksisterende. Og det er derfor, de nu befinder sig i et vågent mareridt.

Det er sjældent, at vi ser serier som ’Den gode stemning’ i dansk kontekst, og spørgsmålet er, om vi kommer til at få noget lignende igen foreløbig. For det er sjældent, at nogen tør sætte gang i en ny dansk serie, uden at der er en eller anden form for kriminalitet involveret i historien.

Om det er febervildelse fra et ondsindet virus, der har bidraget til den ekstraordinære oplevelse af ’Den gode stemning’, ved jeg ikke. Men faktum er, at jeg tænker på serien konstant. Laust Trier-Mørks betagende billeder, Flemming Nordkrogs diskrete musik, skuespillet, Kaspar Munks og Lone Hørslevs manuskript – alt er i en særklasse, vi ikke er vant til at se i dansk kontekst.

’Den gode stemning’ er sublim historiefortælling, hvor alt går op i en højere enhed. Sjældent har to menneskers livskriser været skildret så ubehageligt godt, som tilfældet er her.