Annonce
Se, lyt & oplev
16. oktober 2025

EJ EJ EJ! Tog hun lige den frem på den røde løber?

‘Bachelor’ er tilbage! Nu skal to mænd date amok på en ø i Grækenland, og allerede efter første uge har flere af kvinderne gjort sig bemærket - på godt og ondt.
Af: Redaktionen
Signe Larsen og Thomas Balslev fra EJ EJ EJ!

Signe Larsen og Thomas Balslev fra EJ EJ EJ!

Foto: Kristina Pedersen

Vi er tilbage på romantikkens boldbane, hvor de to singlemænd Christian og Nicklas i denne uge møder 15 kvinder, der er rejst til Kreta i håbet om at finde den helt store kærlighed.

‘Bachelor’ på TV 2 er altså fløjtet i gang efter et par års dvale, og nu bliver det for alvor spændende at følge med i, hvilke scoretricks deltagerne har tænkt sig at hive op af hatten.

Akkurat som det var tilfældet med ‘Bachelorette’ og senest ‘Gift ved første blik’, sidder EJ EJ EJ!-podcastværterne Signe Larsen og Thomas Balslev klar til uge efter uge at agere smagsdommere og se nærmere på, hvordan man spiller det romantiske spil i 2025.

Som altid leverer de ugens kampreferat, gennemgår de vigtigste overskrifter, besøger rygtebørsen, uddeler advarsler for dårligt spil og fidusbamse til ugens kammerat.

Og selvfølgelig skal der også gives roser til værternes favoritter - hver uge.

Annonce

- Jeg kan godt lide at tænke på det her program som vores lytteres auditive fredagsslik, konstaterer Thomas Balslev i sæsonens første episode.

EJ EJ EJ!

Signe Larsen fra femina og Thomas Balslev fra Heartbeats ser reality-tv, som fodboldfans ser Champions League. Hver uge taler de om de største øjeblikke i tidens hotteste fjernsynsprogrammer og bedømmer deltagernes præstationer på romantikkens boldbane.

I uge 1 er det blandt andet den røde løber, der er på dagsordenen i studiet. Det er nemlig en af de helt store attraktioner hvert år i både ‘Bachelorette’ og ‘Bachelor’, mener værterne.

Men i år skuffer den voldsomt.

- Der var påfaldende få ‘EJ EJ EJ!’-øjeblikke på den røde løber i år. Det var lidt kedeligt. Nogle af dem spillede for sikkert, jeg ville gerne have set mere aggressivitet på banen, lyder det fra Signe Larsen.

Annonce

Men særligt ét øjeblik gjorde alligevel indtryk, konkluderer Thomas Balslev.

- Jeamilla, som kommer op og spiller ukulele. Det bider jeg mærke i - men af alle de forkerte årsager. Ingen vil nogensinde høre nogen spille en sang på ukulele. Det vil ingen.

- Hvis du skal performe en sang, så skal du være top-1-procent-dygtig til det. Hvis du bare ligger og fedter rundt her omkring 70 og er okay til at synge, så er det altid cringe, lyder den hårde dom.

Senere præsenterer Signe Larsen allerede et par varme navne i rygtebørsen, som nu også er åben for lytternes observationer og rygter om deltagernes kærlighedsliv.

Annonce

Der florerer nemlig allerede et rygte på internettet om én af kvinderne, der angiveligt går og fortæller, at hun får én af de to sidste roser. Gisp!

- Husk at skrive til mig med tips og rygter. Det er virkelig fedt, at I også holder øje med, hvad der sker på internettet og ude i virkeligheden også, siger Signe Larsen.

Lyt til ‘EJ EJ EJ!’ nu og hver torsdag aften for at finde ud af, hvem der får advarsler, hvem der får roser, og hvem værterne giver en fidusbamse efter den seneste uge i ’Bachelor’. Du finder podcasten herunder eller der, hvor du lytter til dine podcasts.

Værter: Signe Larsen & Thomas Balslev
Producer: Andreas Skøtt Lenstrup
Redaktør: Emma Engdal

Podcasten er produceret af Heartbeats.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.