Hvem har fortjent en særlig hæder for sæsonens flotteste scoretrick? Hvem fortjener gult - måske endda rødt kort - for sin opførsel over for kvinderne? Og hvem er i spil til at få Emma og Mais fidusbamse for præstationerne på romantikkens boldbane?
Dét og meget mere får du svar på i denne sæsons allersidste episode af podcasten ‘EJ EJ EJ!’, der er ude på alle platforme nu!
- Vi glæder os. Vi er meget beærede, lyder det fra de to bacheloretter, der for første gang tager bladet fra munden i studiet, hvor værterne Signe Larsen og Thomas Balslev én gang for alle søger svar på sæsonens brændende spørgsmål.
Der kommer flere pikante sandheder på bordet undervejs i episoden - blandt andet når Signe udfritter kvinderne for flere detaljer om, hvad der skete, da de landede i Danmark med henholdsvis Alexander og Victor Emil - og ikke mindst hvorfor det gik galt mellem dem.
- Jamen, det er lidt en ‘EJ EJ EJ!’-exclusive, siger Emma, inden hun begynder fortællingen om, hvorfor hende og Victor Emil gik fra hinanden.
Også Mai deler saftige detaljer om både bruddet med Alexander og en mulig romance med andenpladsen Frederik.
Til sidst i programmet bliver det rigtig spændende, da årets to hovedpersoner for første gang får muligheden for at dele gule og røde kort ud til sæsonens mænd - og de holder sig ikke tilbage.
- Han får ikke den sidste røde rose, han får det sidste røde kort, lyder det benhårdt fra Mai, inden Emma retter fokus mod én af sine bejlere, der sagde noget til hende bag kameraet, som hun mener, han fortjener en skarp advarsel for.
Sammen dykker de også ned i de mest skandaløse teorier fra rygtebørsen og afslører én gang for alle, hvad der er sket uden for programmet.
Lyt til ‘EJ EJ EJ!’s finale-special nu. Du finder podcasten her eller der, hvor du lytter til dine podcasts.
Værter: Signe Larsen & Thomas Balslev
Gæster: Mai Cermeño & Emma Sofie Nielsen
Producer: Andreas Skøtt Lenstrup
Redaktør: Cecilie Wortziger
Podcasten er produceret af Heartbeats.