‘Den fantastiske bus’ er magisk børneteater med mening

Jakob Martin Strid er en af Danmarks mest markante og originale stemmer inden for moderne børnelitteratur. Med sin karakteristiske streg og sit sprudlende fortælleunivers har han tryllebundet både børn og voksne i snart to årtier.

Hans historier balancerer det absurde med det hjertevarme og forener legesyge, alvor og en umiskendelig tro på venskabets og nysgerrighedens kraft. Hans fortælling ‘Den utrolige historie om den kæmpestore pære’ har allerede bevist sin styrke som både bog, film og teaterforestilling.

Nu ruller ‘Den fantastiske bus’ ind på Det Kongelige Teaters store scene. I denne nye teateropsætning bliver publikum endnu en gang inviteret ind i Strids finurlige univers, hvor alt kan ske.

Fantastisk fortælling

Der er ikke noget at sige til, at Det Kongelige Teater har valgt at lave Strids bog til en forestilling og opføre den på deres store scene. For det er en fantastisk fortælling, der følger dyrebefolkningen i den lille by Ahnstarr City, hvor bjørnen Taku, den grønpelsede kat Spir og alle deres venner bor.

Men freden i den lille by er truet af nybyggeri, der resulterer i, at deres boliger bliver revet ned én efter én. Derudover er byen forurenet, hvilket har gjort Lille Timo dødeligt syg og hans mor, fru Friby, ude af sig selv af frygt for at miste sit barn.

Men en myte siger, at der findes en plante ved navn safran-lilje, der har helende kræfter og derfor måske kan redde Lille Timo. Det får Spir på en idé, der går ud på at bygge en stor, fantastisk bus, der både kan flyve og køre og med lethed tage dem til Balanka, hvor den magiske plante gror.

Som præmissen antyder, er det en fortælling, der primært henvender sig til de mindste. Men under den barnlige overflade har forestillingen flere lag, der gør, at man som voksen også sidder med stof til eftertanke. Dens tunge temaer som atomkrig, miljøforurening og sociale lag fortælles med en lethed, der gør den relevant for alle.

Fantastisk fantasi

Som altid er det tekniske niveau på Danmarks nationalteater tårnhøjt, og det er en fornøjelse at opleve, hvordan fantasien har fået frit spil hos de kreative folk bag forestillingen. Uden at være prangende formår man at fange alt det karakteristiske ved Strids univers.

Forestillingen byder på klassisk teaterscenografi med setstykker, der både forestiller træer, måne, skyer og alt muligt andet. Derudover bruger man imponerende videoteknik, der i al sin enkelthed får det til at se ud, som om den fantastiske bus bevæger sig af sted – i hvert fald hvis man hører til forestillingens yngste målgruppe.

Fusionen mellem det klassiske og det moderne, der også byder på 3D-effekter, skaber en dragende fornemmelse af at være en del af universet. Oven i det kommer de flotte, farverige og fantasifulde kostumer, der giver de charmerende karakterer et skønt liv.

Og så er der selvfølgelig bussen, der måske ikke er helt så bombastisk som den, der er illustreret i Strids imponerende børnebog – men mindre kan også gøre det. Forestillingens scenearbejdere har skabt en virkelig flot og velfungerende bus.

Oven i det kommer der en lang række herlige sange, der elegant bruges til blandt andet at formidle Takus inderste følelser, mens hun skriver et brev til sin far. Og så er der sangen, der forklarer, hvordan de bygger deres bus, og ikke mindst en sang, der handler om at være på farten.

Fantastisk forestilling

Anastasia Holst Nørlund står bag både manuskript, sange og instruktion, og hendes indsats er bemærkelsesværdig på alle fronter. ‘Den fantastiske bus’ leverer børneteater på et niveau, hvor både børn og voksne bliver grebet. Forestillingen rummer rigeligt med lag, så forældre også får noget at tænke over – blandt andet med de politiske undertoner, ikke mindst den radioaktive detalje, der elegant forklarer Spirs grønne pels.

Karla Rosendahl og Jonathan Bergholdt Jørgensen udviser stor indlevelse i rollerne som Taku og Spir. De gør figurerne levende og troværdige og balancerer på fineste vis mellem det barnlige og det dyriske.

Mads Rømer Brolin-Tani er i rollen som Tolstoj både varm og fuld af fin melankoli, mens Morten Brovn brillerer, når han elegant springer ud og ind af flere roller og giver dem hver deres særpræg og personlighed.

Som kontrast til det karikerede tegnefilmsunivers udviser Sara Fanta Traore både ro og autenticitet i rollen som Charlie. Carla Eleonora Feigenberg, Kitt Maiken Mortensen og Alvin Olid Bursøe er ligeledes fremragende, og hver især er de med til at understrege forestillingens budskab om fællesskab, omsorg, mod og sammenhold.

Sammen skaber de en helstøbt, rørende og fantastisk forestilling med både humor, melankoli og fantasi.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.