Clooney smider om sig med fyresedler
Lækre George Clooney er den tjekkede forretningsmand Ryan Bingham i filmen Up In The Air. Det er nemlig deroppe - i luften - Ryan helt bogstaveligt opholder sig det meste af tiden. Han er det modsatte af en headhunter, nemlig den personlige, men professionelle fyreseddel, der træder til, når cheferne ikke selv tør gøre det beskidte arbejde. Og han elsker det! At det har omkostninger i form af en fuldstændig mangel på relationer til andre mennesker, rører ham ikke. Hans foredrag om at smide al sin bagage væk og være frie og ubundne mennesker er noget, han selv efterlever. Indtil selvfølgelig ... der kommer et par kvinder i vejen. Her bliver Up In The Air lidt amerikansk og romantisk i det, for sådan skal det åbenbart være. Men det meste af tiden er det en glimrende film om de ret ekstreme konsekvenser, det moderne samfunds stræben efter effektivitet, målrettethed og forandringsvilje har for den enkelte. Premiere 28. januar.
4 ud af seks F'er
Læs også:
Det hvide bånd" - en værdig vinder