'Alene i vildmarken': Tænk, at folk spiser dyrelort allerede i første afsnit. Vidunderligt!

Mennesket er i sandhed et gådefuldt væsen. Sæson efter sæson har vi set folk drage ud i vildmarken for at overleve med en pressening og fiskestang. Vi har set dem sulte, savne deres katte og fryse deres røv i stykker. Samtidig bliver man så hængt til tørre i medierne for alle sine overlevelsesbommerter.

Det er ikke spor sjovt, men det er sjovt at kigge på. Men det forklarer ikke det uendelige paradoks, at folk bliver ved med at melde sig til at deltage i 'Alene i vildmarken'.

Vinder de noget? Er der en præmie? Niks. Det handler om æren, du.

Vi har virkelig for få problemer her i denne velfærdspostej af et kongerige, når vi frivilligt vælger at slå os tilbage til stenalderen. Eller jernalderen? De har trods alt stål med.

Anyway, i den her sæson er vi så i Finland, nemlig Lapland, og efter sigende er deltagerne tættere på Nordpolen end nogensinde.

Det gør det samtidig til den "mest uforudsigelige sæson nogensinde."

”HEJ FINLAND. HOLD KÆFT DET FEDT,” råber en deltager ved drop off.

Her i første program bliver de syv deltagere sat af på en grusvej, og så skal de gå resten af vejen hen til deres habitat.

Det korte af det lange er, at deltagerne er ekstatiske.

For folk, der elsker naturen, er det her som at åbne Orange Scene.

En har bue med, en anden har træbor med, en tredje har en blikdåse med sten i med. Bliver spændende at se, hvad det duer til.

Som altid får vi temmelig hurtigt et indtryk af, hvem der kan deres shit, og hvem der er temmelig meget på skideren.

Og for at gøre deltagernes vinderchancer mere overskuelige, kan vi jo passende give hver enkelt deltager procenter.

Gud, hvor jeg elsker det her.

Jersing: 80 %

Ham her fyren kommer godt fra start. Han er en selvudnævnt eventyrer i 40'erne, som engang har haft en vildmarksskole i Canada. Og det lyder jo ret imponerende. Bedre end Skive for eksempel.

Han siger, han har "en tung, tung drøm om at prøve det her i praksis," og det lyder faktisk ikke så rart. Hans plan er at holde "total fokus," hvad end det så betyder.

Han finder en bunke lort.

”Det her er vildmarksrosiner,” siger han.

Så sker der det, at han putter lorten i munden for at se, om det er lort.

”De har den her fine smag af… lort,” siger han.

Her får man den tanke, at han umuligt kan vinde det her program. Mit datter på tre, som virkelig propper mange ting i munden, ville aldrig have gjort sådan noget.

Vi må gå ud fra, at det er et party trick, og at han ikke kommer til at gøre det igen.

På dag 2 siger han, at han ”elsker ild, jeg har studeret ild i Judæabjergene”.

Ingen ved, hvor det er. Men man tvivler oprigtigt på, at de har et fint universitet deroppe.

Generelt rokker ingenting ved Jersings selvfølelse. Der er kæmpe selvtillid på drengen.

Tingene bliver kun vildere, da han fanger en kæmpe gedde, hvorefter han pludselig ligner en, der har røget noget økologisk, nordjysk pot.

”PERGALE!” råber han. Det er sort snak. Men man får en fornemmelse af, at det kan ende godt. Han kommer langt.

Zenia: 12 %

Det går helt galt fra start af, det her. Zenia er 30, og hun arbejder til daglig med at lære folk at tænde bål med tændstål.

”Jeg er jæger,” siger hun.

”Jeg har været i forsvaret og alt muligt.”

Hun vil gerne vise, at hun kan det samme som mænd, men hun kan ikke finde sit habitat. Hvilket fører til, at produktionen griber ind for at hjælpe hende.

Knap så 'alene' i vildmarken lige pludselig. Hvad sker der?

Nå, men Zenia kommer frem og går i gang med arbejdet. ”Stormsikre,” siger hun.

Senere græder hun i siddende stilling.

”Det har bare været en lortestart.”

På dag 2 er hendes plan at sætte noget fiskegarn op ude i søen, men det går også fuldstændig galt.

Der er nemlig "kviksand" i søen, mener hun, og jeg troede faktisk kun, det var noget, der fandtes i børnehaven.

Alt er kort sagt en katastrofe her. Men så lykkes det alligevel at fange et par fisk, hvilket mirakel!

Zenia vurderer efterfølgende, det vil være en god idé at bygge en tipi.

Vi konstaterer at: 1. Det ligner et sejl. 2. Det virker præcis som et sejl, som vinden tæsker til jorden. I sidste ende gør det hende til sæsonens bundskraber indtil videre.

Jakob: 22 %

Jakob her viser heller ikke imponerende takter i første afsnit. Han er årets yngste, en slags vårhare, som dog har fiske-erfaring, fordi han har fisket siden han var seks og engang har fanget hajer i New Zealand.

Det er en barndomsdrøm at være med i programmet. Han finder sin pakke, han taler som en fra ”Fyyyn af”.

Ud over at være kåd på grund af sin alder mener han, at han har en anderledes fordel:

”Jeg er meget kreativ," siger han, og det er da også spændende, men nu handler det her program jo ikke om at lave perleplader.

”Så skal den satme ha' en skalle," og man ved ikke om det egentlig er en hentydning til noget med en fisk. Det er svært at forstå, fordi han taler så meget som en fra "Fyyyn af"

Faktum: Han fanger ikke en skid. Han er sulten, og hans krop får et slags bøvse-anfald.

”Det er ikke nemt,” siger han.

Han vælger at gå nøgen i søen for at sætte garn og slår en genial skid. Tak for den. Folk prutter for lidt på tv, og selvom man på hans vegne håber, der kommer mere styr på hans indre system, håber man på programmets vegne, at der kommer flere af den slags latrinære indspark.

John: 45 %

John er 45 og "bushcrafter". En betegnelse, der dækker over det samme som "spejder", og som er noget, de voksne har opfundet, fordi det ikke er cool at være spejder, når man over 11 år.

Bushcraft er meget irriterende, selvom det egentlig bare betyder, at naturen er Johns frirum.

"Mit mindset er et vinder-mindset," siger han, og det synes jeg også er irriterende.

Man vil gerne se folk, der gerne vil vinde, tabe – sådan er det bare.

Da han ankommer til sit habitat, giver han op. Han hader sin sø. Han siger, han aldrig har set en så død sø i sit liv.

”Det nytter ikke noget, bunden er død,” siger han, ”nu ryger jeg hjem, fordi der ikke er en reel sø, der kan fiskes.”

Jeg har oprigtigt hørt Saybia-sange, der var mere optimistiske end det der drama.

Så kaster han to kast med sin fiskestang og fanger en kæmpe gedde. Fuldstændig ubegribeligt. Den mand er for meget, men jeg kan sgu meget godt lide ham.

”Nogle gange er jeg lidt et fjols,” forklarer han og padler rundt i noget med, hvor presset han er, mens han fjerner bark med en machete.

”Det er ikke Nørrebro, det her.”

Well, nej, det er jo 'Alene i vildmarken', makker – og man får indtrykket af, at det kun langsomt er ved at gå op for ham, hvad der egentlig foregår.

Prognosen for hans overlevelse er dårlig, men jeg glæder mig til at se mere til ham.

Christian: 55 %

Christian på 44 er buejæger "på eliteplan."

Og nu skal jeg selvfølgelig ikke kloge mig i det matematiske, men hvis der kun er 10 buejægere i Danmark, hvilket vel cirka passer, så skal der jo ikke så meget til at være én af de bedste.

"Det er ikke svært at skyde med bue, det er svært at ramme," forklarer han, og det havde han vistnok øvet i tre uger.

Måske er han faktisk skidegod med den bue, det vil vise sig. Han ser stærk ud, og hans plan er "at nedlægge alt det kød, jeg kan."

Det tror jeg er genialt faktisk.

På dag 2 kan han ikke tænde sit bål, og han går i stedet på jagt efter fire ænder, dog uden held. Til gengæld er han milevidt foran de andre deltager på boligfronten.

På en dags tid smækker han lige vildmarkens Taj Mahal sammen, og det skal nok blive en fordel for ham.

På dag 3 fanger han en fisk på størrelse med en sardin.

”Det er dejligt”, siger han.

Og ja, det er det, men der skal mere til, min ven, ellers er det adieu rimelig snart. Fornemmelsen er dog, at han er en mand, der er svær at slå ud af kurs, og mental styrke betyder meget i det her program.

Bente: 68 %

Bente er allerede en legende.

En bodega-mutter fra Viborg på fine 49 år, men med flere liv bag sig, det kan man se. Hun har dialekt, det er vist den korte måde at sige det på.

Derudover har hun en formuleringsevne, som er delikat og præget af lange Look.

"Goodbye world, vildmarken, here I come. Fuld fart, heh. Game on, nu det nu," siger hun, da hun lander i vildmarken.

Bente elsker naturen, fordi den er så sårbar og så rå, "lidt ligesom mig selv."

Allerede nu kan man fornemme, at det bliver svært ikke at citere alt, hvad den her kvinde siger i det her program.

Bentes specielle evne er, at hun dyrker issvømning, og at hun fuldfører alt, hvad hun sætter sig for.

Som en af de få finder hun sin 'overraskelse', som er en pose med bygmel og salt, som produktionen har givet.

Hun kommer også hurtigt frem til sit habitat, for der er en sø, som er genial, "fordi den er varieret," siger hun. Desuden er vandet "krystal freaking klart."

På alle måder er Bente en lykkelig person i vildmarken.

”Det her det lyder bare crazy, ik’å,” siger hun.

Hun føler sig nemlig hjemme på sådan en ”helt crazy måde.”

Af umiddelbart uforklarlige årsager har Bente ekstremt meget held med sit fiskeri. Hun fanger faktisk for meget, men giver det sit bedste skud under spisningen.

”Jeg brækker mig, hvis jeg spiser mere,” må hun erkende, men uanset hvad er hun kommet rigtig godt fra start. Hendes depoter er fyldt helt op, og hendes humør er sæsonens bedste. Store forventninger.

Charlotte på 50 er rosinen i pølseenden, og vi ser ikke meget til hende. Hun forklarer dog, at hun er på hjemmebane i vildmarken, fordi hun har erfaring med vandring.

Hun kan dog ikke finde sit habitat, og produktionen må skride ind for at hjælpe hende. Alt andet lige er det ikke en god start, og man bliver bekymret.

Vi ser, at hun tager "et morgenbad" på dag 2 ved at stille sig i solen. Det giver holistiske forventninger til den her deltager, men vi er for underinformerede til at lave en reel vurdering lige nu.

Min mavefornemmelse er 43 %, fordi hun virker til at være mentalt stærk, men jeg har også lige spist en Magnum, så måske er det, derfor det føles så positivt. Vi ser på det i næste uge.

Er der noget, vi har overset, eller noget vi skal undersøge i vores faste dækning af dette vilde program? Alle tips og tricks, ris og ros, er velkomment her balslev@heartbeats.dk