Tag på mor-datter-ferie i Rom
Foto: Julie Bach Og iStockphoto
Det Sixtinske Kapel
Rom er mere end almindeligt proppet med historiske monumenter og seværdigheder - lige fra antikkens ruiner over modernistiske Termini til barokkens Piazza Navona. Vi var af sted i fire dage og forsøgte at se de mest obligatoriske ting, samtidig med at vi dog huskede at nyde storbyen, solen og hinandens selskab.
Peterskirken
Verdens største kirke er vel lidt af et mustsee, når man er på sightseeing i Rom. Paven kan man opleve onsdag og søndag.
Mor: - Peterskirken var noget af det, jeg havde glædet mig mest til at se inden rejsen. Ud over at der var en utrolig lang kø, blev jeg faktisk en lille smule skuffet. Selv om kirken er flot og stor, levede den ikke helt op til mine høje forventninger. Til gengæld var det en rigtig stor oplevelse at se Paven i levende live.
? ? ?
Julie: - Det er et fantastisk bygningsværk - og man kan sagtens få meget ud af at gå rundt inde i kirken, selv om man ikke kan paverækken på fingrene. Skal man kun se en enkelt historisk ting, når man er i Rom, skal det klart være Peterskirken.
? ? ? ?
Entrébillet: 12 euro.
Trevi-Fontænen
Trevi-Fontænen
Et af verdens mest kendte springvand, der forestiller Okeanos, som i den græske mytologi er ophav til alle verdens floder.
Mor: - Meget flot springvand, og jeg synes, det er rigtig sjovt, at alle smider penge i. Pengene i springvandet går i øvrigt til Røde Kors. Et rigtig hyggeligt sted at sidde og få en is eller en espresso.
? ? ? ? ?
Julie: - Det er et virkelig flot springvand, og gaderne i kvarteret rundt om er meget charmerende. Til gengæld er der propfyldt med turister - og det trækker altså ned, at man skal mase sig vej rundt.
? ? ?
Colosseum
Amfiteatret er fra oldtiden (år 72) og blev dengang brugt til gladiatorkampe og havde plads til 50.000 tilskuere.
Mor: - Selv om der var rigtig mange turister, virkede Colosseum meget autentisk. Jeg syntes, det var fantastisk spændende. Jeg vil helt sikkert tage derhen igen, hvis jeg fik muligheden, for selve bygningen er ret fantastisk, og man får en fed fornemmelse af, hvordan det var for 2.000 år siden at gå rundt derinde. Også selv om man ikke kan de historiske facts på fingrene.
? ? ? ? ?
Julie: - Af en ruin at være er Colosseum da meget flot. Nej, seriøst det er sådan et af de steder, hvor man virkelig kan mærke historiens vingesus. Det er fedt, at man kan gå rundt stort set over det hele og ikke bare ser ruinen gennem en rude.
? ? ? ? ? ?
Entré: 13,5 euro.
Marked på Campo Dei Fiori
Om formiddagen forvandles pladsen til et af Roms mest besøgte markeder med mange spændende boder med lækre grøntsager, nødder, oste, pølser og skinker.
Mor: - Jeg elsker at kigge på madvarer i andre lande, og det er jo en fornøjelse at komme til Italien, hvor råvarerne bare er så smukke og ser så friske ud. Og stemningen på Campo dei Fiori var meget autentisk - selv om man godt kan fornemme, at der kommer rigtig mange turister.
? ? ? ?
Julie: - Fantastisk! Jeg købte en kæmpe vacuumpakket parmesanost med hjem (på 1.200 gram!). Det sted er virkelig perfekt at besøge den sidste dag i byen, så man kan få købt en masse delikatesser med hjem. Og selv om priserne sikkert er skruet lidt op i forhold til, hvad der er normalt i Rom, så er det stadig billigere end i Danmark.
? ? ? ? ? ?
RELATEREDE LINKS:
Klar til ferien:
Storbychik