Rejser
15. maj 2009

Jordan – hvor østen møder vesten

Jordan spænder utrolig bredt, og det er i høj grad landet, hvor vestlig indflydelse møder mellemøstlige traditioner.
Af: Jesper Møller
https://imgix.femina.dk/media/30cbf17395cc42e38b2706c331e2c5f6.jpg

Drengen kommer trækkende gennem ørkensandet med den store kamel. Hans tøj er slidt og beskidt. Pludselig trækker drengen en mp3-afspiller frem, sætter den i øret og traver videre med sin kamel. Mødet med drengen er et godt eksempel på, i hvor høj grad Jordan er kontrasternes land.

Byen Jerash


I byen Jerash finder man en af klodens bedst bevarede romerske ruinbyer.

Nutid møder fortid i Amman
Den moderne udgave af Jordan finder man i turistområderne omkring Det Døde Hav og kystbyen Aqaba samt i den vestlige del af hovedstaden Amman. Ammans vestlige del har højhuse, hoteller og burgerkæder som en vestlig storby. Men den rummer også vidnesbyrd om en dramatisk fortid, hvor landet nåede at være del af både det græske, persiske og romerske rige. Den romerske fortid opleves bedst nord for hovedstaden i byen Jerash, hvor man finder en velbevaret romersk ruinby.

Petra, den skjulte by


For enden af en kilometerlang slugt ligger Petra, og man forstår udmærket, hvorfor den kaldes for "den skjulte by".

En "hemmelig" fortidsby
Syd for Amman ligger Mellemøstens måske største enkeltattraktion - "den skjulte by", oldtidsbyen Petra, der er hugget ud af de rå klippesider. Åbningen er visse steder blot få meter bred, og på begge sider rejser høje lodrette klippesider sig, der er op til 100 meter høje. Når man træder ud på en lille plads, er der i den rosa sandstensklippe udhugget en 43 meter høj facade til et tempel, og det er blot en ud af mange spektakulære bygninger i den sagnomspundne by.

Badeferie i Jordan


Oven på en rundtur i Jordan er det rart med et par dages badeferie.

Fra beduiner til luksushotel
Syd for Petra er der ikke meget andet end ørken tilbage, herunder området Wadi Rum. I ørkenlandskabet ligger meterhøje sanddyner mellem abrupte og imponerende rødbrune klippemassiver. Fra Wadi Rum er der blot en times kørsel ned til landets eneste havneby, Aqaba, Og efter turen fra Wadi Rums tidløse beduiner til et moderne luksushotel må man endnu en gang sande, at Jordan i den grad er kontrasternes land.



Læs også:
Tag på kajakferie i Venedig

Barokbyen Ragusa - Siciliens uopdagede perle

Læs mere om:

Læs også