Rejser
18. november 2009

Åre – skiferie med det hele

<br>I Åre ligger Nordens største alpine skiområde, hvor nedfarterne er på Alpeniveau, og der er en skøn verden med førsteklasses mad, velværeforkælelse og afterski uden for pisterne.
Af: Sus Falch
https://imgix.femina.dk/media/9e20aef5ccac4881ae3f2d80bcaadc86.jpg

Op til det alpine verdensmesterskab i 2007 kom der ekstra gang i udviklingen, og moderne højfjeldshoteller anno 2007 skød op side om side med lejligheder.

Pister, pukler og andre nedadgående udfordringer fik naturligvis også et opsving akkurat som befordringssystemet, der i dag når op på 46 fra gondol-lifter til begyndernes rullebånd og den særlige bjergbane, der har kørt lige så længe, som Åre har haft skigæster.

Et væld af nedfarter

Gode kvindetips

  • Uge 7
    Uge 7skal bestilles i god tid, og mange logier er allerede udsolgt i den uge. Normalt er der også trængsel især i stockholmernes vinterferieuge 9.

  • Fra fly til piste
    Kom hurtigt fra fly til by med taxi-transfer hos Taxi Åre tlf. + 46 064710022 og Björn Ohlssons Taxi, +46 64750555 til 203 kr. kan bookes på www.flygtaxi.se

  • Nyttige kort
    Pistekort og kort over byen finder du på www.nortlander.dk

  • Husk skiene
    Fly har begrænset plads til ski, så husk at købe plads til dem sammen med din rejse. Det koster typisk 250-300 kr. og inkluderer støvletaske, men intet tøj o.a. sammen med det.

  • Liftkort
    Se alle priser på www.skistar.com.

  • Aftenskiløb
    Åre by man., ons. og fre., Bjørnen tors. og søn. og Duved tirs. og lør.

  • Lejlighed på hotel
    Vær klar over, at flere hoteller har både værelser og lejligheder
  • Skileje online
    www.skistar.com kan du bestille skiudstyr, så det er klar ved ankomst.

  • Velvære
    Tjek mulighederne for selvforkælelse - også selv om du ikke bor der. Det kan købes alligevel. Se bl.a. www.copperhill.se og www.holidayclub.se

  • Op uden ski
    Tag gondolerne op og nyd både mad og udsigt oppe i terrænet, selvom du ikke står på ski.

  • Aktuelt lige nu
    Se begivenhedskalendere på www.skistar.com og www.are360.se

  • Varmt bad i kulden
    Buustamons Fjällgård er Åreskutans højst beliggende hotel, hvor du også kan få et varmt bad i trækar midt i sneen og en af deres hjemmebrændte snapse. www.buustamonsfjallgard.se

Ned kommer man ad 102 pister, der spænder fra lette grønne til offpiste i de seks områder Duved, Tegefjäll, Ullådal, Rödkull, Åre og Bjørnen, der udgør vinterområdet Åre.

Åre har tre upræparerede nedfarter og fem sorte pister plus 36 røde, 40 blå og 18 grønne.

Den længste nedfart er på 6,5 km, og man kan komme ned helt fra den øverste top af såvel en let, som en middelsvær og meget svær piste.

Ofte er toppene forbeholdt de garvede skiløbere, men ikke i Åre, hvor selv lette blå og grønne pister snor sig blødt og tilgængeligt fra top mod bund.

Åre er ikke verdensmester i langrend, men mulighederne er der med 58 km spor.

Der er både godt skiløb, luksus, forkælelse og natteliv at få i Åre, men naturligvis også lejligheder til en afslappende ferie med kæresten, ægtefællen eller vennerne.

Sådan rejser du

Afstanden til Åre er godt og vel 1300 kørte kilometer fra København. Du kan tage båden til Oslo med DFDS og køre 660 km derfra og op.

Det er også muligt at rejse med nattog fra f.eks. Malmø, hvis man er indstillet på at rejse 14-15 timer ud og hjem.

Du kan til gengæld sove det meste af vejen i sovekupe eller liggevogn, og billetten kan bestilles på www.skistar.com under Åre, fra uge 50 i år til og med uge 17 2010.
Med tog kan du rejse fredag og være fremme til en hel dag på ski lørdag, og få den sidste skidag med i fulde drag.

Med fly til sneen

Heldigvis er der to lufthavne i hhv. norske Trondheim og ikke mindst svenske Østersund, der kan bruges som indgang skiferien i Åre. Og heldigvis har Nortlander Ski-Tours i 2010 charterfly fra København om søndagen fra og med uge 3 til og med uge 11 til Østersund, med flytid på bare 1 time og 40 minutter.

Fra Trondheim er der 131 km til det forjættede skiområde, og fra Østersund skal der tilbagelægges 98 km.
Team Benns er en af dem, der arrangerer flyrejse med Widerøe til Trondheim, og her er flyvetiden kun et kvarter længere end med charterflyet.

Til gengæld er transfertiden 2½ time.

Kan du gafle dig en billig flybillet med SAS til Stockholm, der passer med bussen, hvis tidsplan, du kan se på www.skistar.com under Åre, er det en mulighed, som koster lige godt 300 kr. pr. vej. Busrejsen tager godt og vel otte timer.

Alt andet lige er Nortlanders pakkeløsninger konkurrencedygtige på både rejsetid og pris, men de rækker desværre ikke længere end til og med uge 11, som er midt i marts.

Og Åre er i høj grad et besøg værd efter dette tidspunkt.

Bo som du vil

Man kan bo enkelt og næsten moderne vandrehjemsagtigt på Hotell Åre Torg midt i byen og tæt på både skiløb, butikker og natteliv, klare sig selv i hyttelejligheder som Åre Bjørnen, der er populært blandt børnefamilier, nyde livet på et af de luksuriøse hoteller som Åregranen og splinternye Copperhill Mountain Lodge. Eller få det hele med vandpark, bowling, spa, restauranter, Sauna World og meget mere på hotel Holiday Club.

Endnu flere overnatningsmuligheder får du på Åres egne hjemmesider: www.are360.se, www.executiveskiing.se og www.skistar.com.

Ud om aftenen

Afterski i Åre er livligt og varer til ud på de små timer i modsætning til andre nordiske skidestinationer og er stockholmernes foretrukne skiområde.

Godt og vel 60 restauranter, barer og natklubber byder sig til, og omkring 10 af spisestederne er fundet gode nok til den svenske kvalitets madguide White Guide.

Det skorter heller ikke på udstyrsbutikker og information om mulighederne, der præsenteres og annonceres i MagasinÅre, Åres officielle blad på over 300 sider, som udkommer i midten af december og udleveres til skigæsterne vinteren igennem.

Her kan du altså blive klog på alt fra placeringen af udstyrsbutikker til restauranter og meget mere, når du er fremme.

Det kan du også

Skal der andre aktiviteter end skiløb i feriekalenderen er der muligheder som snescooterkørsel, kørsel med hundespand, hvor man selv er styrmand, hvilket virkelig er skægt, eller du kan kaste dig ud i noget helt specielt med den såkaldte Zipline. Se mere på: www.campare.se.

Klar til skiferien? Let og praktisk løbetøj fra SØNDAGs webshop:


400 kr. >> køb den HER.




750 kr. >> køb sættet HER.


450 kr. >> køb dem HER.

Læs også