Annonce
Popkultur
12. november 2025

Mø aflyser alle koncerter: "Det er med et tungt hjerte"

Mø aflyser alle kommende koncerter i 2025, hun har brug for at fokusere på helbredet.
Af: Kicki Bengtsen
Smukfest 2023

Mø har netop delt en ærgerlig nyhed på hendes Instagram-profil.

Foto: Dan Mariegaard / Aller Media

Den danske sangerinde MØ annoncerede tidligere i år, at hun skulle på en stor turné, der begyndte i oktober og strækker sig ind i 2026.

Nu meddeler MØ dog, at de resterende koncerter i 2025 bliver aflyst.

I en story på Instagram fortæller Mø, at hun har brug for tid til at hvile og hele, før hun igen kan vende tilbage til scenen.

- Det er med et tungt hjerte, at jeg aflyser alle resterende koncerter på min europæiske turné i 2025. Jeg gik ind til denne turné med håbet om at tage én dag ad gangen, men efter at have rådført mig med mine læger og mit team, er det blevet klart, at jeg har brug for for alvor at trække mig tilbage for at fokusere på mit helbred.

Ifølge Mø vil alle turnédatoer i 2026 fortsætte som planlagt. Hun har koncerter 20. februar i KB Hallen og 21. Februrar i Aarhus Congress Center.

- Tak for jeres kærlighed, tålmodighed og forståelse. Jeg kan ikke vente med at være tilbage sammen med jer snart.

Annonce

Denne artikel blev første gang bragt på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.