
Meghan Markle åbner op om strenge tøjkrav i det britiske kongehus

I et interview åbner Hertuginde Meghan Markle op om de strenge tøjkrav i det britiske kongehus.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Hertuginde Meghan Markle og prins Harrys beslutning om at forlade det britiske kongehus for fem år siden vakte opsigt verden over. Deres exit blev hurtigt døbt "Megxit", som er en reference til Storbritanniens farvel til EU, Brexit.
Meghan har gentagne gange kritiseret den britiske kongefamilie, og i dokumentarserien Harry & Meghan på Netflix afslørede hun, hvordan hun bevidst måtte vælge afdæmpet tøj for ikke at "overstråle" dronning Elizabeth eller prinsesse Kate.
I et nyt interview i tv-programmet The Circle bliver Hertuginde Meghan Markle interviewet af Emily Chang, som spørger, om hun synes, det er svært at fremstå relaterbar, når hun samtidig er hertuginde.
– Nej, jeg er bare mig selv. Men det var noget helt andet for nogle år siden, siger Hertuginde Meghan Markle og tilføjer:
– Dengang kunne jeg ikke være så åben, som jeg ønskede. Og jeg var tvunget til hele tiden at gå med hudfarvede strømpebukser. Det var virkelig ikke mig.

Meghan og Harry. Meghan iført de obligatoriske strømpebukser.
Foto: Scanpix Denmark
Denne artikel blev først bragt hos KK.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Udvalgt indhold

”Hvornår kommer barn nummer to?” er et af de spørgsmål Caroline bliver mødt med, når hun søger job

Høje lyde kan lede til stress - og syv andre ting larm gør ved krop og sind
