Overgangsalder
Popkultur
5. oktober 2020Mary Consolata Namagambe: "Jeg fĂžlte i lang tid, at jeg stod meget alene om at sige noget"
Mary Consolata Namagambe har som debattĂžr, jurist og aktivist bragt racismedebatten tĂŠt pĂ„ en dansk virkelighed ved at tage et opgĂžr med sĂŠrligt danske begreber som âhyggeracismeâ.
Af: Susanne Cordes
Foto: Robin Skjoldborg
Forestil dig fĂžlgende:
1. En 11-Ă„rig pige er til pyjamasparty med sine veninder. De hygger sig, synger med pĂ„ âHits for Kidsâ, spiser pizza. PĂ„ et tidspunkt vil de lege med makeup. Pigen har ingen makeuppung med. Det er lige omkring Ă„rtusindskiftet, og der findes endnu ikke makeup til hendes sorte hud ovre i centeret.
De andre piger er sĂžde. De har altid haft et godt sammenhold i klassen.
Alle fÄr hvid pudder og blÄ glimmerÞjenskygge pÄ, men da pigen ser sig i spejlet, ser hun forfÊrdelig ud. Hun ligner langt fra sit store idol, Céline Dion. Hun forstÄr, at hun er sÄ langt fra skÞnhedsidealet, at der ikke engang findes en pudder i hendes hudtone.
2. Pigen kÞrer i S-tog med sin familie. De taler luganda. Det sprog, de har med sig fra deres fÞdeland, Uganda. De taler altid luganda i familien, sÄ bÞrnene ikke glemmer det. I skolen og uden for familien taler de dansk.
En mand rejser sig og rĂ„ber til dem: âSĂ„ snak dog dansk! Fatter I ikke, at I er i Danmark, eller hvad?â Pigen fĂžler skammen vĂŠlde op i sig. Fra den dag beslutter hun aldrig mere at tale luganda. Ikke nogen steder. Ikke til nogen som helst. Hun vil vĂŠre dansk, koste hvad det vil.
â De to episoder ĂŠndrede mit syn pĂ„ mig selv. I Uganda kategoriserede jeg aldrig mig selv som sort. FĂžrst da jeg landede i Kastrup, opdagede jeg, at jeg var sort og anderledes. Men det var ikke negativt. Mine klassekammerater syntes, at det var spĂŠndende. De ville rĂžre min afro og mine fletninger. Men retorikken ĂŠndrede sig i lĂžbet af den tid, jeg voksede op, fortĂŠller Mary Consolata Namagambe.
MĂD Ă RETS KVINDER 2020 I FEMINAS STORE GULDNUMMER
2020 bliver uden tvivl et Är, vi alle vil huske. Hvor andre Är godt kan flyde sammen, var 2020 et Är, hvor bÄde Danmark og verden blev voldsomt pÄvirket af coronavirussen og formentlig vil vÊre det lÊnge.
Tusindvis af kvinder har gjort en indsats pĂ„ utrolig mange mĂ„der â holdt butikkerne Ă„bne, helbredt og passet de syge og sĂ„rbare pĂ„ plejehjem og hospitaler, undervist pĂ„ distancen, forsket og analyseret smittespredning, virus og meget mere. Det prĂŠger ogsĂ„ dele af dette Ă„rs guldnummer. Men heldigvis har 2020 ogsĂ„ budt pĂ„ andre bemĂŠrkelsesvĂŠrdige indsatser, bedrifter og inspirationer. Derfor hylder vi, som vi plejer, kloge kvinder. Kvinder, der bryder tabuer. Kvinder, der tager initiativ til fĂŠllesskaber. Og kvinder, der gĂžr indtryk med deres udtryk.
Mary er 31 Är. Hun er cand.jur. og aktivist. I 2016 var hun med til at afholde den fÞrste Black Lives Matter-demonstration i Danmark som reaktion pÄ skuddrabet pÄ Alton Sterling i Baton Rouge i USA.
Hun er grundlÊgger og CEO i den socialÞkonomiske virksomhed She for She, der blandt andet uddeler gratis menstruationsbind til piger i Uganda, sÄ de kan passe deres skole.
Hun er kendt som debattĂžr i den hjemlige racismedebat, og hendes navn blev ikke mindst slĂ„et fast, da P3-programmet âLOLâ, der lagde ĂŠter til racistiske, sexistiske og homofobiske jokes i 2017 mĂ„tte lukke som fĂžlge af hendes kritik.
Hendes Instagram-profil har over 25.000 fĂžlgere og fungerer som platform for bĂ„de hendes egne og andre minoritetsdanskeres vidnesbyrd og indspark i racismedebatten â ikke mindst i lĂžbet af det forgangne Ă„r, hvor Black Lives Matter og racisme har vĂŠret pĂ„ dagsordenen.
At give tilbage
Mary Consolata Namagambe har ikke selv en forklaring pÄ, hvor viljen til at gÄ forrest i kampen for forandring stammer fra. Det ligger til hende at vÊre den, der giver det videre, hun selv har fÄet med sig.
Hendes fÞrste projekt, MÊlkebÞttehuset, et frivilligt projekt i Hundige, hvor unge med minoritetsbaggrund kunne fÄ lektiehjÊlp, startede hun lige efter studentereksamen.
â Jeg har lavet sĂ„ mange af de ting, jeg har gjort, fordi jeg har tĂŠnkt, hvis du kan, Mary, hvorfor sĂ„ lade vĂŠre? Jeg havde selv vĂŠret det barn, der ikke kunne gĂ„ hjem og fĂ„ hjĂŠlp til en stil hos mine forĂŠldre. Jeg var blevet meget bevidst om, at jeg som minoritet ikke havde samme privilegier som danske bĂžrn.
MARY CONSOLATA NAMAGAMBE
31 Ă„r, fĂždt i Uganda og opvokset i VallensbĂŠk
Cand.jur, foredragsholder, aktivist, CEO og grundlĂŠgger af She for She
Har instagram-kontoen @maryconsolatanamagambe med over 25.000 fĂžlgere, der fungerer som platform for vidnesbyrd om racisme.
Da Mary startede pÄ jurastudiet pÄ KÞbenhavns Universitet, modtog hun beskeder fra andre unge danskere med minoritetsbaggrund. Det blev starten pÄ UVU, UdlÊndinge vejleder udlÊndinge.
â Der var flere, der spurgte mig: âHey Mary, er der kun hvide mennesker pĂ„ jura? Skal man have en Louis Vuitton-taske?â Der er sĂ„ mange ting, der afholder os fra at gĂžre noget, fordi vi ikke fĂžler, at vi kan sidde med omkring bordet. Mange er den fĂžrste i deres omgangskreds, der vil lĂŠse videre pĂ„ en uddannelse. SĂ„ jeg fĂžlte, at jeg havde en forpligtelse til at hjĂŠlpe.
Men du kunne jo ogsÄ have ladet vÊre? Det ville vel have vÊret 1.000 gange nemmere for dig bare at fokusere pÄ dit eget studie, nu hvor du var kommet ind?
â Ja, det ville det selvfĂžlgelig. Men det har altid vĂŠret vigtigt for mig at bruge min stemme og mine privilegier. Jeg har selv haft det privilegium at mĂžde mennesker pĂ„ min vej, der har hjulpet mig. Min klasselĂŠrer i folkeskolen blev min stĂžttende hĂ„nd, en person, der troede pĂ„ mig. Da jeg ikke kom ind pĂ„ jura i fĂžrste forsĂžg, var der ogsĂ„ Ă©n, der rakte en hĂ„nd ud og tog mig med til vejledere og fortalte mig, hvordan jeg kunne sĂžge igen i kvote 2.
- NÄr jeg har modtaget sÄ meget fra andre, hvordan kan jeg sÄ ikke give det videre? Det ville jo vÊre helt galt, hvis jeg ikke gav det videre.
Ă RETS FRONTKĂMPER I FEMINAS GULDNUMMER
2020 har stĂ„et i antiracismens tegn. Black Lives Matter-demonstrationer har fyldt gaderne den vestlige verden over. Mary Consolata Namagambe har som debattĂžr, jurist og aktivist italesat racisme herhjemme, bl.a. i radioprogrammet âMary og de gamle hvide mĂŠndâ. Hun har bragt racismedebatten tĂŠt pĂ„ en dansk virkelighed ved at tage et opgĂžr med sĂŠrligt danske begreber som âhyggeracismeâ, og senest har hun brugt sin platform pĂ„ Instagram til at dele forskellige danskere med minoritets-baggrunds historier om racisme.
Den stille racisme
Diskriminationen og racismen var der altid, mener Mary Consolata Namagambe. Den opstod ikke i forÄret 2020, da resten af verden fik Þje pÄ den og gik pÄ gaden i store demonstrationer for at sige fra over for en sort mands dÞd i USA og opponere mod den strukturelle racisme i samfundet.
Den har vĂŠret der hver dag for generation efter generation. Men hendes forĂŠldres generation talte sjĂŠldent hĂžjt om deres oplevelser. De var optagede af at skabe sig et nyt liv i et fremmed land.
I 2013 valgte Mary at bryde tavsheden. Hun skrev kronikken âDen stille racisme i Danmarkâ, der blev trykt i Berlingske. Her sagde hun for fĂžrste gang offentligt fra over for brugen af ordet ânegerâ.
â Det var en af de fĂžrste artikler derude, der beskrev, hvordan det er at vĂŠre en person som mig. Jeg kan huske, hvordan det var at gĂ„ ned og kĂžbe avisen og se det, jeg havde skrevet. Det fyldte en hel side. Det gav mig blod pĂ„ tanden. Jeg fĂžlte, at min stemme vĂŠgtede noget.
Hun tilfĂžjer:
â Det var ogsĂ„, fĂžr Facebook var det, det er i dag.
Shitstormen
âHej Mary, har du en kommentar til det her program?â Det er en morgen i 2017. Mary er lige stĂ„et op. Det er en journalist fra BT, der ringer. Programmet, hun gerne vil have en kommentar til, er P3âs âLOLâ, hvor lytterne kan ringe ind med ucensurerede jokes.
LĂS OGSĂ : Natasha Al-Hariri: Tal med dit barn om racisme
Mary skynder sig at hĂžre programmet. Der bliver fortalt jokes som: âHvad er ligheden mellem en neger og en motorsav? De arbejder begge bedst med en kĂŠde pĂ„.â
â Jeg tĂŠnkte: Betaler jeg licens til det her?
NĂŠste dag skrev hun en update pĂ„ Facebook, der i lidt lĂŠngere vendinger stillede det samme spĂžrgsmĂ„l. Hendes update gik viralt. FĂ„ timer senere meldte DR ud, at programmet âLOLâ blev taget af sendefladen.
â Jeg havde aldrig forventet, at programmet blev lukket ned. For vi bliver aldrig hĂžrt. Aldrig. Vi bliver altid stoppet med argumenter om ytringsfrihed og dansk humor â som om jeg ikke er dansker og ikke kan sige, hvad jeg synes er dansk humor? Men sĂ„ kom den vildeste shitstorm. Jeg tĂŠnkte: Er jeg en offentlig person nu? Kan folk bare ringe og skrive til mig, at de vil hĂŠnge mig eller voldtage mig? Eller skrive racistiske eller krĂŠnkende ting pĂ„ min Facebook? Eller skubbe til mig pĂ„ gaden? For det gjorde de.
â Jeg havde selvfĂžlgelig oplevet kritik fĂžr, men her fĂžlte folk, at jeg tog noget fra dem. Men jeg tĂŠnkte: Det er ogsĂ„ mit land det her. Jeg har ogsĂ„ gĂ„et i skole her. Jeg betaler ogsĂ„ skat. Jeg elsker dansk sommer og at cykle ned ad NĂžrrebrogade, men nĂ„r det kommer til at vĂŠre til, mĂ„ jeg sĂ„ ikke sige noget?
â Den tanke, der blev ved med at kĂžre i mig, var: Det er jo det, jeg har lĂŠrt i det her land. At have en holdning og sige fra. Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark, sĂ„ er det at brokke os. Om det sĂ„ er over vejret. Men fordi jeg har mere melanin i huden, er der sĂ„ en grĂŠnse for, hvor meget jeg mĂ„ sige fra og brokke mig?
Marys rÄd til at vÊre en god ally (hvide, der stÞtter kampen mod racisme)
1. Anerkend, at du ikke er farveblind.
2. Anerkend, at der er forskel pÄ mennesker og den mÄde, vi behandles pÄ i samfundet.
3. Anerkend dine egne privilegier i forhold til andre grupper.
4. LYT (og lad vĂŠre med som det fĂžrste at spĂžrge: âEr du sikker pĂ„, at det var racisme, du har oplevet?â, nĂ„r en brun eller sort person fortĂŠller om sine oplevelser med racisme).
5. Lav dit hjemmearbejde, fÞlg folk pÄ Instagram, der kan oplyse dig, og brug Google.
6. Grib ind, nĂ„r du oplever racisme i hverdagen â ogsĂ„ hvis det er din fulde onkel BĂžrge til familiefesten, der fortĂŠller upassende jokes.
7. Kom med forslag til forandring. Det behÞver ikke altid vÊre den brune mor i bÞrnehaven, der foreslÄr, at der kommer brune dukker i dukkehjÞrnet.
Mary og Arbejds-Mary
Presset pÄ Mary blev sÄ hÄrdt, at en psykolog meldte sig med et tilbud om gratis hjÊlp. Det blev en redningsplanke. Hos psykologen Äbnede sig et rum, hvor hun kunne lade paraderne falde, grÊde og vÊre bange.
â Der eksisterer desvĂŠrre den her forestilling om âden stĂŠrke sorte kvindeâ, der kan tage det hele. Men den er giftig, for ingen kan jo holde til alt. Jeg troede, jeg kunne, men det kunne jeg ikke. Nu er jeg meget mindre pĂ„ Facebook. FĂžr kunne jeg bruge en hel sĂžndag pĂ„ at svare folk. I den tid kunne jeg ogsĂ„ have lĂŠst en bog, vĂŠret til yoga eller sammen med ham, jeg dater.
LĂS OGSĂ : Ti bĂžger, serier og podcasts - sĂ„ du bedre kan forstĂ„ kampen mod racisme
- Jeg har lÊrt at dele mig selv op i Arbejds-Mary og Mary. Jeg behÞver ikke svare alle. Jeg kan godt tillade mig at slette en besked. Den person, der er nedladende over for dig pÄ Facebook, kommer alligevel aldrig til at give dig den halve time af dit liv tilbage.
â Jeg skulle lĂŠre at styre mit ego. Det var mit ego, der blev trigget, hver gang en eller anden skrev nedladende til mig. Jeg var nĂždt til at forstĂ„, hvad egoet betĂžd i mit aktivistiske arbejde, og hvor meget eller hvor lidt jeg skulle have det med mig.
Er det ogsÄ derfor, du har Äbnet din instagram-konto op, sÄ andre kan dele deres vidnesbyrd fra din platform?
â Ja, det er vigtigt med nye stemmer, for jeg fĂžlte i lang tid, at jeg stod meget alene om at sige noget, og jeg har nok en tendens til at skrive om og kĂŠmpe mod racisme pĂ„ den samme mĂ„de hele tiden, og hvis man gĂžr det, fĂ„r man hele tiden de samme resultater.
Black Lives Matter
I forÄret 2020 eksploderede koret af stemmer og vidnesbyrd nÊrmest fra den ene dag til den anden. Den sorte amerikaner George Floyd var blevet drÊbt af en politimand under en anholdelse, og de amerikanske storbyer blev overtaget af store demonstrationer for Black Lives Matter.
LĂS OGSĂ : "Det er et vildt og historisk Ăžjeblik at vĂŠre vidne til. Brutalt og smukt pĂ„ Ă©n og samme tid"
OgsÄ i Danmark gav demonstrationerne genlyd, og der Äbnede sig et rum for selvransagelse. Mange, der ikke tidligere havde talt om racisme, meldte sig nu i koret af kritikere.
Hvad betÞd det for dig at se Black Lives Matter fÄ sÄ meget opmÊrksomhed?
â Hver dag er der en ny sort mand, der bliver drĂŠbt, og det minder mig om, at mit liv ikke bliver vĂŠrdsat. Det er et traume. Der bliver helt stille inde i mig, nĂ„r jeg ser det. Jeg er selv stoppet med at se de videoer, der bliver delt, for jeg Ăžnsker ikke, at sorte dĂžde kroppe skal blive en normalitet for mig. Heller ikke at vold mod sorte mennesker bliver noget, jeg spiser min morgenmad eller gĂ„r i seng til. Jeg googlede UtĂžya-massakren, og jeg fandt ikke et eneste billede af dĂžde hvide kroppe. Mens dĂžde sorte kroppe flyder rundt pĂ„ nettet.
â Jeg trak ogsĂ„ vejret dybt, for jeg fĂžlte, at noget blev lĂžftet fra mine skuldre. Nu var der flere stemmer, og forhĂ„bentlig vil det betyde, at der er nogen, der tror pĂ„ os. Men jeg kan ogsĂ„ spĂžrge mig selv: Hvorfor har vi ikke hĂžrt de her historier fĂžr? Hvorfor skulle det tage sĂ„ mange Ă„r, fĂžr det kom pĂ„ dagsordenen, hvordan det er at vĂŠre minoritetsdansker.
I vores helt egen verden har det blandt andet betydet, at der kom flere sorte modeller pÄ forsiden af bladene. GÞr det en forskel?
â Ja, men jeg spĂžrger mig selv: Er det fordi sorthed nu er kommet pĂ„ mode? NĂ„r den forside forsvinder i nĂŠste mĂ„ned, er vi sĂ„ stadig med? Er vi reprĂŠsenteret pĂ„ redaktionerne? Og kan vi vĂŠre med som mennesker, uden at det skal handle om vores kamp? Jeg vil ogsĂ„ gerne spĂžrges om forĂ„rsmoden 2021. Jeg kan ogsĂ„ vĂŠre forelsket. Jeg kan ogsĂ„ godt lide sund mad. Jeg sĂ„ gerne, at vi blev menneskeliggjort pĂ„ den mĂ„de.
- At jeg kan slÄ op i et blad og se en sort kvinde fortÊlle om, hvordan det er at vÊre forelsket, blive mor for fÞrste gang eller gÄ igennem en skilsmisse. For vi gennemgÄr de samme processer som hvide mennesker, og det skal ikke altid handle om, at sortheden er politisk.
Men kan vi ikke bruge det her Ăžjeblik som et momentum for en stĂžrre forandring?
â Jo, men vi er nĂždt til at kĂŠmpe anderledes. Det var godt, at der kom alle de vidnesbyrd, for der var mange, der fĂžlte, at de blev hĂžrt for fĂžrste gang. Men nu har vi brug for en handlingsplan. For os, der har vidnesbyrdene, har ikke magten. Jeg har ikke magten til at sĂžrge for, at man har en racismepolitik pĂ„ skolerne, ligesom man har en mobbepolitik.
- Det samme med arbejdspladserne. Kan jeg fĂ„ kompensation, hvis jeg som minoritet oplever racisme pĂ„ min arbejdsplads pĂ„ samme mĂ„de som man kan ved sexchikane? Hvad hvis min chef kalder mig ânegerâ? Kan jeg brokke mig over det? Og til hvem?
â Der er andre mennesker, der har den magt, og som kan kĂŠmpe pĂ„ andre mĂ„der end os selv. Derfor har vi ogsĂ„ brug for allies (udtryk for allierede i kampen). TĂŠnk, hvis det var mĂŠnd, der stod i front i kampen for ligelĂžn. SĂ„ ville der nok ske noget hurtigere. TĂŠnk hvis majoritetsdanskere stod i spidsen for kampen mod racisme? Ligesom vi ikke lĂŠngere kan fornĂŠgte klimaforandringerne, kan vi heller ikke lĂŠngere fornĂŠgte, at der er racisme i Danmark.
