Popkultur
3. juni 2025

Kendt skuespiller trækker sig fra rolle: Niels Olsen blev dagens redning

Når "The Julekalender" til november opføres på de skrå brædder, bliver det med Niels Olsen på rollelisten. Han var oprindeligt ikke en del af castet.
Af: Pelle Rigtrup
Niels Olsen

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I slutningen af 2024 genopstod den elskede tv-julekalender "The Julekalender" på de skrå brædder.

Her sås Gordon Kennedy i rollen som Hansi og Benny. Jesper Lohmann havde æren af at spille Fritz og Oluf Sand, mens Christian Damsgaard spillede Günther og Gertrud Sand.

Til november kan man igen opleve teaterversionen - denne gang i Glassalen i Tivoli - og her var det planen, at de tre skuespillere igen skulle indtage scenen sammen.

Men nu er der foretaget en stor ændring.

Jesper Lohmann er nemlig ikke en del af forestillingen længere.

- Jesper Lohmann er ikke med i opsætningen i Tivoli, da parterne ikke kunne få enderne til at mødes, skriver Lion Musicals' executive producer Thomas Langkjær til Ritzau.

Dermed skulle folkene bag finde en erstatning for Fritz og Oluf Sand, og her er valget faldet på Niels Olsen, hvilket vækker stor glæde.

- At få en folkekær skuespiller af hans kaliber med på holdet er en god julegave til forestillingen. Niels' fantastiske komiske talent og timing vil klæde forestillingen enormt godt, lyder det fra Thomas Langkjær.

"The Julekalender" får premiere i Glassalen i Tivoli i København 21. november.

Denne artikel blev først bragt hos BILLED-BLADET, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.