Den tidligere Spice Girl Mel B – med det borgerlige navn Melanie Brown – blev lørdag gift med sit hjertes udkårne, frisør og hårstylist Rory McPhee, ved et storslået bryllup i London.
Mel B’s tidligere Spice Girls-kollega og veninde Emma Bunton deltog i brylluppet, hvor hun var elegant klædt i pink fra top til tå.
Emma Bunton var klædt i en enkel, kort kjole i lyserød med draperinger ved ærmerne, ligesom hun havde valgt en farvematchende har til at fuldende looket.
Et look der straks leder tankerne hen på en ikonisk Chick Flick fra 2001.
Emma Buntons lyserøde look kunne minde om noget fra filmen 'Legally Blonde 2'.
Foto: Mahi/Backgrid/Ritzau Scanpix
Det er ganske sandsynligt, at det tidligere popikon har ladet sig inspirere af selveste Elle Woods – spillet af Reece Witherspoon – i kultklassikeren ”Legally Blonde 2”.
I hvert fald har Emma Buntons bryllupslook ved weekendens kendisbryllup mange fællestræk med Elle Woods ikoniske look på filmplakaten til ”Legally Blonde 2”.
Reese Witherspoon i filmen Legally Blonde.
Foto: Cap/Capital Pictures/Ritzau Scanpix
Om det er en tilfældighed eller med fuldt overlæg, må dog stå hen i det uvisse, men sikkert er det, at den tidligere Spice Girls-stjerne så forrygende ud.
Denne artikel blev først bragt hos BILLED-BLADET, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.