Popkultur
4. juni 2025

Brian Austin Green sætter ord på begge "90210"-dødsfald: Det er ubegribeligt

”Beverly Hills”-stjernen Brian Austin Green fortæller nu om den sorg, der ramte ham, da han først mistede Luke Perry og få år senere også Shannen Doherty
Af: Line Frandsen
Brian Austin Green

Foto: Lisa Oconnor/AFP/Ritzau Scanpix

Det sendte chokbølger over hele verden, da det 4. marts 2019 kom frem, at Luke Perry var død.

Fire dage forinden var den 52-årige ”Beverly Hills”-stjerne blevet ramt af et så voldsomt slagtilfælde, at hans liv ikke stod til at redde.

Blot fem år senere blev verden så rystet af endnu et ”90210”-dødsfald.

13. juli 2024 sov Shannen Doherty ind efter en årelang kamp mod kræft.

Nu sætter deres ”Bevery Hills 90210”-kollega Brian Austin Green så ord på de alt for tidlige dødsfald – og det er tydeligt for enhver, at den 51-årige tv-kendis begge gange blev ramt af en voldsom sorg.

- Lukes død skete så ufattelig hurtigt. Han var ung. Han er på min alder nu, fortæller Brian Austin Green ifølge News til Stellar, hvor han kalder begge dødsfald for ”ubegribelige”.

- Og så døde Shannen også, det fik mig bare til at føle: Vi er ikke længere de børn. Vi befinder os i en ny periode of vores liv, hvor vi virkelig skal sætte pris på de relationer, vi har, og ikke tage tingene for givet, for det er vanvittigt, hvor hurtigt du kan miste noget eller nogen, der er uvurderlige for dig, tilføjer Brian Austin Green i interviewet.

”Beverly Hills”-stjernen har også tidligere fortalt, hvordan han blev ramt af et granatchok, da Luke Perry døde af et slagtilfælde i 2019. Indledningsvis troede han ikke på, at hans tv-ven kunne være borte for altid. Luke Perry var nemlig ham, der levede allersundest af dem alle:

- Der var en del af mig, der ikke kunne begribe, at det var sandt. Jeg skrev en sms til ham dagen efter, han var død. Bare fordi en del af mig var sådan ”Nej, han må kunne skrive tilbage. Han gemmer sig et sted. Eller der er sket noget”. Jeg kunne ikke helt forstå det og en del af mig håbede, at det ikke passede, fortalte Brian Austin Green tidligere til People.

Brian Austin Green har også tidligere fortalt, hvordan han holdt tæt kontakt med Shannen Doherty, efter hun i 2015 fik konstateret kræft. Efter en operation og kemoterapi blev hun i 2017 erklæret rask, men i 2020 vendte kræften tilbage med fornyet kraft.

– Hun er en utrolig stærk person. Hvis der er nogen, der kan kæmpe en ægte kamp mod kræft – så er hun én af dem. Det er ikke en let situation, det er klart, men jeg elsker hende helt ind til benet, sagde Brian Austin Green året før, at Shannen Doherty døde blot 53 år.

Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.