Speltboller med valnødder
Brød og bagværk

Speltboller med valnødder

21. september 2015
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Bjørn Jakobsen
Sunde boller og velsmagende boller med et lækkert og saftigt tvist af valnødder. De kan dog også sagtens undlades, hvis man ikke bryder sig om nødder i bagværk.

Smagfulde speltboller med valnødder

Hævetid: 12 timer + 1 time

Bagning: ca. 15 min.

Opskriften giver 10-12 stk.

Ingredienser:

12 g gær

2 tsk salt

1 spsk ahornsirup

175 g fuldkornsspeltmel

125 g hvedemel

70 g valnøddekerner

Ca. 300 g speltmel

LÆS OGSÅ: Prøv også verdens bedste brød

Fremgangsmåde:

Rør gæren ud i 4 dl lunkent vand og tilsæt salt, sirup og fuldkornsspeltmel.

Lad dejen stå i 15 min.

Tilsæt hvedemel, hakkede valnøddekerner samt sigtet spelt lidt ad gangen.

Ælt dejen godt igennem, til den er let og smidig.

Læg den i en skål, dæk med husholdningsfilm og lad den stå 12 timer eller gerne natten over i køleskabet.

Del dejen i 10-12 lige store stykker og form til boller.

Læg dem på en bageplade og lad dem hæve til dobbelt størrelse.

Spray eller pensl bollerne med vand og bag dem ved 225 grader i ca. 15 min., til de er gyldne og lyder hule, når du banker dem på undersiden.

Afkøl på rist, og nyd dem lune og friskbagte

I galleriet herunder kan du se opskrifter på andre spændende brødvarianter:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også