Drop “Hvordan var din dag?”: Her er psykologens fem greb, der kan få dit barn til at åbne op

Du kender det helt sikkert: Du har hængt overtøjet på knagerne i gangen, sat de nyindkøbte varer i køleskabet og pakket madpakkerne ud af tasken. Og så stiller du – næsten på autopilot – dit barn det klassiske spørgsmål: “Hvordan var din dag?”

“God,” lyder svaret, og så går du ellers i gang med aftensmaden.

Hvis du længes efter mere end énstavelsessvar – og generelt mere meningsfulde samtaler med dit barn, hvor I er mere nærværende og faktisk lærer noget om hinanden og hinandens liv – så er du næppe alene. I hverdagen kan det ofte føles, som om der kun går et splitsekund fra man henter børnene, eller de selv kommer hjem, til det igen er puttetid.

Børn er forskellige og har brug for forskellige ting. Nogle er tilfredse med at tale med andre end deres forældre, mens andre nyder en nærværende og meningsfuld snak derhjemme. Og til dem har psykolog Malene Angelo nogle enkle greb, man kan tage i brug. Ifølge hende handler det ikke om at stille flere spørgsmål – men om at stille de rigtige.

Fem minutter kan gøre forskellen

Når du viser oprigtig interesse for dit barns hverdag, relationer og følelser, styrker du ikke bare jeres relation. Du skaber også et trygt rum, hvor barnet får lyst til at dele mere.

– Når børn oplever, at deres perspektiver bliver taget alvorligt, får de større lyst til både at fortælle og lytte. Det skaber en tillidsfuld relation, hvor barnet føler sig set og forstået, forklarer Malene Angelo.

Samtalerne hjælper dig samtidig med bedre at forstå dit barns behov og trivsel – og giver dig et stærkere fundament, når du skal træffe beslutninger på barnets vegne, for eksempel om skolevalg, fritidsaktiviteter eller sociale relationer, som barnet kan have brug for hjælp til.

Men hun understreger, at det ikke handler om at have lange, dybe samtaler hver dag.

– Det “dybe” opstår ofte i kontakten og nærværet – ikke i antallet af spørgsmål. Nogle gange er fem minutter i bilen eller under madlavningen nok, siger hun.

En invitation – ikke et forhør

Samtidig advarer hun mod, at samtalen bliver et forhør. Det vigtigste er at møde barnet i øjenhøjde, aflæse dets signaler og være til stede, når barnet faktisk har lyst til at dele noget. Har du et mere stille barn, kan det hjælpe at gå forrest som rollemodel ved selv at fortælle om små, gode, pinlige eller overraskende oplevelser fra din dag. På den måde skaber du en kultur, hvor budskabet er klart: Herhjemme lytter vi til hinanden.

Derudover peger Malene Angelo på, at rammerne betyder næsten lige så meget som ordene. Tal sammen, mens I laver noget praktisk som at gå en tur, køre bil eller lave mad. Læg telefonen væk, vis at du har tid, lyt mere end du taler, og undgå at rette, dømme eller gøre grin med det, barnet fortæller.

– Når børn mærker ægte nysgerrighed og respekt, får de langt mere lyst til at dele. Det er sådan, man “gør sig fortjent” til at være barnets samtalemakker, siger hun.

Men hvordan gør man det i praksis? Ifølge Malene Angelo handler det om at justere måden, man går i dialog med sit barn på. Her deler hun fem enkle greb, der kan gøre hverdags­samtalerne mere nærværende og få dit barn til at åbne sig mere op.

Malene Angelos fem greb

1. Spørg ud fra dit kendskab til dit barn
Spørgsmål som: “Hvad lavede I til temadag i dag?” er konkrete og nemme at svare på. I stedet for det abstrakte “Hvordan var din dag?” giver du barnet noget specifikt og aktuelt at tage fat i. Samtidig viser du, at du følger med i barnets hverdag og interesserer dig for det, der fylder for barnet lige nu.

2. Stil åbne spørgsmål – men med omtanke
Åbne spørgsmål giver mere nuancerede svar end ja/nej-spørgsmål. Alle HV-spørgsmål er generelt gode – med undtagelse af “hvorfor”, som kan komme til at placere skyld. Børn ved ofte ikke selv, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det betyder ikke, at man “gør skade”, hvis man bruger det, men det kan være en fordel at være opmærksom på formuleringen.

3. Gør dine spørgsmål konkrete
Selv åbne spørgsmål kan blive for store og svære at svare på. “Hvordan har din dag været?” kan være abstrakt – også for voksne. Derfor anbefaler Malene at stille mere konkrete spørgsmål som: “Hvilket fag kunne du bedst lide i dag?” eller “Hvad synes du om din nye matematiklærer?” Det giver barnet en klar ramme at svare indenfor.

4. Start eventuelt lukket – og åbn op bagefter
Du kan med fordel begynde med et lukket spørgsmål for at vække genkendelse og hjælpe barnets hukommelse på vej. For eksempel: “Hvordan gik dit oplæg i dag?” og derefter følge op med: “Hvad holdt du oplæg om?" eller: "Hvad skete der?" Det gør samtalen mere overskuelig og mindre krævende for barnet.

5. Stil uddybende spørgsmål – men aflæs barnets signaler
Opfølgende spørgsmål som “Hvad skete der så?”, “Hvordan var det for dig?” eller “Hvad synes du om det?” kan åbne for dybere samtaler. Men her er det afgørende at aflæse barnets signaler. Hvis barnet er mere optaget af noget andet, kigger væk eller svarer meget kortfattet, kan det være tid til at stoppe, og i stedet invitere til noget andet. Samtalen skal tage udgangspunkt i barnets behov – ikke i forældrenes ønske om “en dyb snak”. Det skal føles rart at tale sammen for barnet, ikke som en præstation.