Jeg har ikke set min kusine i 32 år. Nu har hendes nye mand pludselig inviteret mig til hendes 60-års fødselsdag

Kære Anna

Min mand og jeg er blevet inviteret til 60-års fødselsdag hos min kusine, men jeg er i tvivl, om vi skal tage med. Hun flyttede til samme bydel som os efter sin skilsmisse, og jeg har mødt hende et par gange tilfældigt på gaden, hvor vi kort har hilst. Før det var det 32 år siden, vi sådan rigtigt så noget til hinanden.

Vi har dog aldrig været særlig tætte min kusine og jeg. Eksempelvis var jeg ikke inviteret med til hendes bryllup med den mand, hun nu er blevet skilt fra.

Det er min kusines nye kæreste, der arrangerer hendes runde fødselsdag, og ham, der således har inviteret min mand og mig. Han skrev, at det blev en mindre fest med kun de allernærmeste. Men er vi det? I virkeligheden gør det bare det hele endnu mere akavet, at der kommer så få.

Min mand siger, at han synes, vi skal tage med, men jeg ville foretrække lige at mødes ordentligt med min kusine inden. Drikke en kop kaffe sammen, så vi får mulighed for lige at se hinanden i øjnene inden. Jeg ved bare ikke rigtig, hvordan jeg skal få et sådant møde i stand, invitationen til 60-års fødselsdag kom jo ikke fra hende.

Med venlige hilsner kusinen

Kære kusine

Jeg er helt enig med dig i, at der kan være noget kejtet over at deltage i en fødselsdagsfejring, når det er 32 år siden, man sidst så noget til det menneske, som er festens centrum. Er der tilmed ganske få gæster, glider du og din mand jo ikke bare ind i mængden. Alligevel synes jeg, at du skal tænke over, hvad det værst tænkelige scenarie er – og hvad der mon er det bedste?

Det lyder ikke, som om du og din kusine har ligget i decideret konflikt med hinanden, så måske er det ikke så farligt at troppe op? Muligvis vil det føles kejtet til en begyndelse, men du og din mand har jo hinanden. Du kommer ikke til at sidde og dingle ensomt imellem onkler og tanter, du ikke føler noget tilhørsforhold til.

Hvis det lader sig gøre inden fødselsdagen, er det en rigtig god ide, at I mødes – bare din kusine og dig. Der er sikkert løbet meget vand i åen siden sidst, så afsæt gerne tid til lidt mere end kun en enkelt kop kaffe. Inden du kontakter din kusine direkte, så undersøg lige, om hendes kæreste har planlagt fødselsdagen som et surprise-party. I givet fald vil det jo være synd, hvis du forpurrer overraskelsen.

Du behøver heller ikke festen som påskud til at tage kontakt. På sin vis er det meget naturligt, at du gerne vil mere end hilse på gaden, når nu I bor så tæt på hinanden.

Selv om I ikke var tætte som børn (og du ikke var med til hendes bryllup) så er der noget, der tyder på, at din kusine rigtig gerne vil dig. Hvorvidt du så også vil hende, finder du ikke ud af, medmindre du giver dig tid til at lære hende at kende, sådan som hun er nu her som voksen. Skønt familie ikke altid er lutter lykke og samhørighed, så kan de blive et varmt og trygt element i vores liv, hvis bare vi giver dem chancen.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.