Annonce
Underholdning
16. januar 2026

Signe Svendsen om bog, der beskriver sex og parforhold: "Jeg virkelig troede, hun kunne læse mine tanker"

I denne uge fortæller sangeren Signe Svendsen om fire bøger, der har betydet noget særligt for hende.
Af: Sigrid Luna Nielsen
Mit liv i bøger, Signe Svendsen

Fra Tove Ditlevsen til Miranda July: Signe Svendsens litterære favoritter.

Foto: Rita Kuhlmann

Der findes bøger, man bærer med sig hele livet og andre, der bare ryger med i kufferten.

Her fortæller Signe Svendsen om fire bøger, der har betydet noget særligt for hende.

Signe Svendsen 

Sanger og sangskriver.

Aktuel med det nye album ”Alt det vi gør for ikke at dø”, der udkommer 16. januar samt kommende turne, som starter i Musikhuset i Aarhus 29. januar.

Hvad var din seneste store læseoplevelse?

Det var “Fuglene” af Tarjei Vesaas. Sproget har et let greb om hjertet i den her fortælling. Alt betyder lige lidt mere og folder sig stille og roligt ud som en kæmpestor historie om eksistens. Jeg er stadig ikke helt færdig med at finde ud af, hvad den bog har rykket i mig. Men jeg forstår verden på en ny måde, efter jeg har læst den.

Fuglene, Tarjei Vesaas, 2017.

Hvilken bog har betydet noget særligt for dig?

Mit liv i bøger, Signe Svendsen

Samlede digte, Tove Ditlevsen.

Foto: Gyldendal

Jeg fik Tove Ditlevsens samlede digte som ung, og den har betydet alverden i forhold til min egen måde at bruge sprog og udvikle min skrift på. Hendes melankoli og tydelighed er så smuk, at det for altid vil være det ypperste for mig.

Samlede digte, Tove Ditlevsen, 1996.

Hvilken bog ville du tage med i feriekufferten?

Anne Dorte Michelsens “Synger du stadig”. Anne Dorte skriver så godt og klogt og sjovt om musikbranchen og sit eget liv. Om moderskab og kvindeliv. Den er fint bygget op med et nutidsspor, essays og et biografisk spor. Du er hele tiden underholdt.

Annonce

Synger du stadig, Anne Dorte Michelsen, 2025.

Hvilken bog har du følt dig særligt spejlet af?

Mit liv i bøger, Signe Svendsen

På alle fire, Miranda July, 2024.

Foto: Politikens Forlag

Miranda Julys “På alle fire”. Det er en gaspatron af en bog, der for første gang beskriver sex, parforhold, fantasi og kvindekrop, så jeg virkelig troede, hun kunne læse mine tanker – så mange gange følte jeg, at hun beskrev mit indre liv.

På alle fire, Miranda July, 2024.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.