Annonce
Underholdning
9. januar 2026

Maria Fantino deler lykkelig nyhed

Den danske tv- og podcastvært Maria Fantino kan se frem til en helt særlig sommer.
Af: Aida Hasic
Maria Fantino venter sit første barn. 

Maria Fantino venter sit første barn.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Der er babylykke hos Maria Fantino. Den populære tv- og podcastvært fortæller i dag, at hun venter sit første barn, som har termin til sommer.

Nyheden deler hun i podcasten Fantino og Bonde, hvor hun siger, at hun er omkring fire måneder henne i graviditeten. For Maria Fantino falder det hele sammen i en tid med store forandringer i livet – hun er nyligt blevet gift, har købt hus og står nu også foran at blive mor.

– Jeg skal have et barn til sommer. Det er helt vildt. Jeg føler, jeg har lavet den klassiske matador: blive gift, købe hus, fylde 30 og få et barn, afslører Maria Fantino i podcasten, der netop har købt et hus i Brønshøj med sin mand, Emil, som hun blev gift med i sommer.

Kort efter deler hun også den glade nyhed på Instagram, hvor hun lægger en video op med en hjemmestrikket babysweater og skriver, at hun og hendes mand glæder sig til en lille sommerbaby.

Og netop hjemmestrik er noget af det, Maria Fantino fortæller om i månedens femina, hvor hun er på forsiden.

Annonce

I et stort interview til feminas januarmagasin, der er på gaden nu, fortæller hun, hvordan der bag et travlt og succesfuldt arbejdsliv med X Factor og podcast, gemmer sig en fortælling om kreativitet, selvværd og ønsket om at være noget for andre - og om, hvordan en babysweater til en venindes kommende baby satte gang i en strikkeglæde, der gav hende ro og et nyt blik på sig selv.

Året var 2019, Maria var 24 år gammel, og hendes liv bestod mest af alt af ”fest og arbejde”, som hun siger. Men en dag annoncerede hendes veninde, at hun var gravid.

Annonce

– Det var et vanvittigt wakeup-call for mig. Det eneste, jeg kunne tænke på, mens hun var gravid, var, at hun skulle føde det her lille barn, som ikke måtte fryse. Det var ikke mig, der skulle lave barnet, og det var ikke mig, der skulle passe på det, men jeg kunne sørge for, at det havde det varmt. Jeg mærkede en stærk kærlighed til det her barn, fortæller Maria i interviewet i feminas januarnummer og fortsætter:

– Jeg havde altid gerne villet strikke, men jeg troede, det var fuldstændig umuligt for mig at lære. Lige pludselig havde jeg et andet drive. Jeg gik ned i en garnbutik, købte en alt for svær opskrift, som jeg faktisk aldrig færdiggjorde. Men jeg tog forbi min mands mormor og spurgte, om hun kunne lære mig at strikke en babysweater. Først troede hun, det var, fordi jeg var gravid, så hun blev vildt glad, indtil hun så opdagede, at det var til en anden.

Du kan læse hele interviewet med Maria Fantino i månedens femina, der er på gaden nu.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.