
Skønhedseksperten: Hvis jeg kun må anbefale ét skønhedsprodukt, vil det være dette
Kun få bruger dette produkt, men det er ekstremt undervurderet produkt, ifølge feminas faste skønhedsskribent Rose Maria Behavý.
Foto: Privat
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Når man beskæftiger sig med at formidle skønhed og viden om de produkter, der hører til i den kategori, så får man unægteligt ofte spørgsmålet: “Hvilket produkt vil du så anbefale, at jeg prøver?”.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Der findes ikke en one size fits all, når det kommer til makeup. Desværre. Hvad der kan være som sendt fra himlen for én, kan være som at stikke tungen ud ad vinduet for en anden.
Det handler i bund og grund om kemi. Taler vi foundation, skal man finde dén, der passer til ens hudtype og modenhed samt præferencer og behov for dækevne. Taler vi mascara, er det et spørgsmål om hvilke vipper, du er udstyret med fra naturens side, og hvilken effekt du ønsker. Blush skal matche den individuelle hudtone, og så videre.
Men før jeg tager modet fra dig, så er der dog ét produkt, der udmærker sig ved faktisk at kunne gøre en forskel for næsten alle, og ikke behøver forbehold i forhold til hudtype og andre individuelle behov.
Personligt ville jeg, hvis jeg kun måtte tage ét makeup-produkt med mig videre (uanset om det var på en øde ø, eller i en håndtaske med meget begrænset kapacitet), gå efter et produkt med mange funktioner. Et alt-i-ét-produkt, om man vil. Og mit valg vil nok overraske dig en smule.
Hvis jeg skulle udpege ét og kun ét produkt, ville det nemlig være en lipliner.
Ja, du læste rigtigt.
Liplineren er i min bog et ekstremt undervurderet produkt, som få bruger, men de fleste kan have gavn af. Ud over at den kan være med til at markere, definere og ligefrem give fylde til læberne, så har den mange andre gode og temmelig oversete funktioner.
Med en lipliner i en naturlig nuance kan du nemlig også skabe contour, rouge-effekt og sågar lægge en skygge på dine øjne - og det kræver kun lidt fingervarme at skabe et resultat, der ligner noget.
Selvfølgelig retter en lipliner ikke op på en ujævn hudtone, eller skaber dramatiske øjenvipper, men hvis du går efter et subtilt hverdagslook, er en lipliner i min bog ganske uundværlig.
Se selv, hvor meget liplineren kan i denne video.
Jeg har mange liplinere med små variationer i nuancerne alt efter hvilket udtryk, jeg går efter, men fælles for alle er, at de er meget tæt på min naturlige læbefarve, så mine læber aldrig ser overtegnede ud. Læbefarven er også et godt pejlemærke for, hvad der vil se naturligt ud i dit ansigt, skulle du have lyst til at prøve liplineren andre steder i ansigtet.
Her er de fire liplinere, jeg køber igen og igen.
Bobbi Brown ‘Lip Pencil’ Pale Mauve

Bobbi Brown
Foto: PR
Naturlig farve og præcis applikation. Særligt god til læbedefinition.
Bobbi Brown, 285 kr., kan købes her
Mac ‘Lip Liner’ Whirl

MAC
Foto: PR
Min all time-favorit lipliner. Jeg ved ikke hvor mange jeg har været igennem. Den er lidt blødere i det og dermed let at bruge til contour og rouge-effekt.
Mac, 195 kr., kan købes her
Miild ‘Soft Sculpt Lip Liner’ 03 Dusty

Miild
Foto: PR
En mere rosa lipliner med en blød formel. Super til contour og rouge og naturligvis læber.
Miild, 180 kr., kan købes her
Too Faced ‘Lip Injection Extreme Lip Shaper’ Puffy Nude
Denne lipliner har ‘plumping effect’, hvilket vil sige den prikker, når den kommer på. Den giver meget flotte læber, men jeg vil ikke anbefale at bruge den omkring øjnene eller i ansigtet.

Too Faced
Foto: PR
Too Faced, 199 kr., kan købes her

Læs mere om:


