"Børnene er en gave, men det skaber også en enorm splittelse i mig"

Det var en sej kamp for Tine og hendes kæreste at få deres første barn. At lillebror meldte sin ankomst var omvendt en overraskelse. Nu er Tine mor til to – og i tættere kontakt med døden end nogensinde før.

Af: Johanne Bille

Tyverne er ifølge Tine Høeg definerende for os som mennesker, men det er moderskabet også, har hun opdaget.

Foto: Natascha Rydvald

Det begynder med en lap papir i Tine Høegs nye roman ”Ultramarin”. Da kvinden Dagny modtager den, vendes der lidt efter lidt op og ned på hendes liv. På lappen står der nemlig en slags gåde – og herfra tager handlingen i ”Ultramarin” fart. Nu ligger bogen på bordet foran Tine.

Den er lysende blå, ultramarinblå selvfølgelig, og den passer smukt ind i loftslejligheden, hvor der er et væld af farver, mønstre, kunst og ikke mindst bogreoler og legetøj. Lyset slår ind ad ruderne, alle farverne skinner, og man fristes til at tænke, at hjemmet her på toppen af Amager er så Tine Høegsk, som det kan være.