Annonce
Mode
22. december 2025

Sådan styler du midi-nederdelen på 5 måder til vinter

Én nederdel, fem vidt forskellige udtryk.
Af: Rose Maria Behavý
Midi-nederdel

Vi guider til fem måder, du kan style midi-nederdelen til vinter.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Midi-nederdelen er en af de styles, der efterhånden har fundet sin faste plads i garderoben. Den er flatterende, alsidig og fungerer året rundt, men særligt om vinteren kan stylingen være en udfordring.

For selvom midi-nederdelen i sig selv er enkel, ændrer udtrykket sig markant alt efter, hvad du sætter den sammen med. Materialer, silhuetter og kontraster spiller en langt større rolle, end man umiddelbart tror, og det er netop her, stylingen kan gøre hele forskellen.

Der skal nemlig ganske få greb til at midi-nederdelen går fra at være lidt konet og kedelig til at blive ultra-chic, og det er en kunst, alle kan mestre.

Og heldigvis kræver det ikke en helt ny garderobe at style den midi-nederdel, der måske hænger bagerst i skabet og venter på at blive stylet som den fortjener.

Det handler nemlig blot om at lege med proportioner, teksturer og udtryk, og om at turde skifte det forventede ud med noget mere personligt, som en pangfarvet sweater eller en accessory, der gør hele forskellen.

Annonce

Her guider vi til fem måder, du kan style midi-nederdelen til vinter – fra det bløde og underspillede til det mere rå og kontrastfyldte.

Læder og kontrast

En midi-nederdel i læder er i sig selv meget udtryksfuld, og netop derfor fungerer den så godt sammen med noget blødt. En strik i en klar farve skaber en tydelig kontrast til det blanke, tunge materiale og gør looket mere ubesværet og anvendeligt i hverdagen. Hold resten enkelt og lad materialerne tale for sig selv. Spidse støvler understreger det rå udtryk, mens den enkle styling sikrer, at kontrasten ser balanceret ud.

Annonce

Blødt i blødt

Du kan sagtens være komfortabel uden det betyder sweatpants, og der er noget særligt elegant over at holde sig inden for samme bløde univers.

En strik med volumen kombineret med en let, silkeagtig midi-nederdel skaber et roligt og harmonisk udtryk, hvor silhuetten får lov at arbejde uden skarpe kontraster. Hold farvepaletten lys og afdæmpet, og lad materialerne være omdrejningspunktet.

Ruskind og læg

Ruskind kant tilføre varme og dybde til et vinterlook som få – især når det kombineres med en midi-nederdel med læg. De bløde, matte overflader spiller smukt sammen med den mere strukturerede silhuet og giver outfittet et roligt, sofistikeret udtryk. Det er dog det smalle bælte i taljen, der gør hele forskellen for looket, da det er med til at skabe definition under den boxy jakke og den vide nederdel.

Annonce

Blazer, bælte og plissé

Når den klassiske blazer får selskab af en plisseret midi-nederdel, opstår der en fin balance mellem det stramme og det flydende. Til dette look er et bælte i taljen din bedste ven, da det samler looket og giver silhuetten mere form, uden at det mister sin lethed.

Rå og feminin

Vær ikke bange for at blande rå items med feminine elementer. En læderjakke og en grov strik giver looket tyngde og kant, mens nederdelens lette fald sørger for balance og bevægelse. Hold farverne afdæmpede og silhuetten enkel, så kontrasterne får lov at stå klart frem, og du har skabt et vinterlook, der både er moderne og ubesværet.

Inspireret? Her er tre gode midi-nederdele.

Magasin Du Nord Collection

Magasin Du Nord Collection

Foto: PR

Magasin du Nord Collection, 1.699 kr., kan købes her

H&M

H&M

Foto: PR

H&M, 379 kr., kan købes her

& Other Stories

& Other Stories

Foto: PR

& Other Stories, 590 kr., kan købes her

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.