Annonce
Mad
22. december 2025

Louisa Lorang deler 4 opskrifter til julens bedste godter

Udskift den traditionelle gløgg med andre krydrede drikke, der også giver varme i kinderne, og fyld skålen op med hjemmelavede godter.
Af: Louise Lorang
4 julegodter

Udskift gløggen med krydret orangeade og varm chokolade til julens hyggestunder. Server klassiske godter til – ideelle til gæster, weekender og stille decemberaftener.

Foto: Columbus Leth

Varm tahin-chokolade med skumfiduser og chokoladepletter

  • 30 minutter
  • 4 personer
4 julegodter

Foto: Columbus leth

Det skal du bruge:

Tahin-chokolade:

  • 1 l sødmælk
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl rent kakaopulver
  • 1 dl sukker
  • 2 spsk. tahin (sesampasta)

Chokoladepletter:

  • 100 g mørk chokolade
  • 20 saltkringler (eller saltstænger)

Topping:

  • Flødeskum
  • 50 g skumfiduser

‌Sådan gør du

Chokoladepletter: Smelt 2⁄3 af chokoladen over vandbad, og hak resten fint. Tag chokoladen af varmen, og rør den hakkede chokolade i. Lav ca. 20 små pletter af chokoladen på en bageplade med bagepapir (brug en ske eller en sprøjtepose).

Sæt en lille saltkringle eller knækkede saltstænger på, og lad chokoladen sætte sig.

Tahin-chokolade: Varm mælken i en gryde. Hak chokoladen, og hæld den i mælken. Hæld 1-2 dl af den varme chokolademælk op i en skål, tilsæt kakao og sukker, og pisk godt sammen, så der ikke er klumper.

Hæld blandingen tilbage i gryden, og lad chokoladen simre, men ikke koge. Rør jævnligt, og smag til med tahin.

Servering: Anret den varme tahin-­chokolade i krus eller kopper. Top med flødeskum og skumfiduser, og byd chokoladepletter til.

Annonce

Krydret orangeade

  • 20 minutter
  • 4 personer
4 julegodter

Foto: Columbus leth

‌Det skal du bruge:

  • 10 kardemommekapsler
  • 1 spsk. hele peberkorn
  • 1 kanelstang
  • ½ l æblejuice
  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • 1 dl Cointreau
  • 8 cl mørk rom
  • 1 usprøjtet appelsin

Til servering:

  • Blå ost
  • Vindruer
  • Saltede mandler
  • Brunkager
  • Friske figner

‌Sådan gør du:

Knus kardemommekapsler og sort peber groft i en morter. Hæld dem i en kasserolle med en knækket kanelstang og æblejuice. Kog det hele i 5-7 minutter.

Sigt krydderierne fra. Bland appelsinjuice med den krydrede æblemost, og varm det hele op. Tilsæt Cointreau og rom, og undgå, at det kommer op at koge igen.

Hæld orangeaden i kopper eller glas med en appelsinskive som pynt.

Servering: Anret blå ost, druer, mandler, ­brunkager og tørret frugt på et fad, og servér det til den varme orangeade.

Annonce

Knäck-karameller

  • 25 minutter
  • 40 stk.
4 julegodter

Foto: Columbus leth

Det skal du bruge:

  • 80 g mandelsplitter
  • 2 dl piskefløde
  • 275 dl lys sirup
  • 200 dl sukker
  • 25 g smør
  • 1 knsp. flagesalt
  • Ca. 40 små papirforme (skal kunne tåle varme)
  • Sukkertermometer

‌Sådan gør du:

Sæt de små papirforme på en bageplade eller et skærebræt med bagepapir.

Hak mandelsplitterne, og fordel dem i formene. Hæld fløde, sirup og sukker i en tykbundet gryde, og kog det op, til det bobler.

Skru ned for varmen, og rør jævnligt rundt med en træske, så karamellen ikke brænder på. Kog karamellen, til den er 135-140° (det tager 30-45 minutter).

Vend smør i den varme karamel, til den smelter, og fordel karamellen i formene. Drys med lidt flagesalt, og lad karamellen sætte sig på køkkenbordet.

Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder.

Tip: Har du ikke et sukkertermometer, kan du dryppe lidt af den varme karamel ned i et glas med koldt vand. Når du kan forme en sammenhængende kugle af karamellen, er den klar til at hælde i formene.

Annonce

Æble- og brombærflæsk

  • 30 minutter + køletid
  • 60 stk.
4 julegodter

Foto: Columbus leth

Det skal du bruge:

  • 375 g æbler (ca. 4 stk.)
  • 1½ dl vand
  • 250 g brombær
  • 2 tsk. citronsyre
  • 700 g sukker
  • 13 blade husblas
  • 1 dl sukker (drys)
  • 1 plasticform, ca. 19 x 19 cm
Annonce

Sådan gør du:

‌Skyl æblerne, skær dem i mindre stykker, og fjern kernehus og stilk.

Hæld æblestykkerne i en gryde med lidt af vandet, og kog dem i ca. 20 minutter, til de er helt udkogte. Tilsæt brombær og resten af vandet sammen med citronsyre. Lad det simre i ca. 5 minutter, til brombærrene er møre.

Tilsæt sukker, og lad det hele simre i ca. 20 minutter, til sukkeret er opløst, og konsistensen er som sirup. Pas på, det ikke tager farve eller bruner.

Udblød husblas i en skål med koldt vand i 5-10 minutter. Tryk den varme frugtmasse igennem en si og ned i en skål. Knug væden fra den udblødte husblas, og vend husblassen i den varme frugtsirup, så den smelter.

Hæld massen i en plasticform, og sæt den i køleskabet natten over.

Vend æble-brombær-flæsket ud af formen, og skær det i ca. 60 rustikke tern. Vend dem i sukker lige inden servering, og servér dem kolde.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.