Annonce
Underholdning
18. december 2025

Sådan blev Maria Fantino husejer ved et lykketræf

Et spontant tilbud under et pressemøde førte til et huskøb i Brønshøj for tv-værten og hendes mand.
Af: Aida Hasic
Et spontant tilbud førte til et uventet huskøb for Maria Fantino.

Et spontant tilbud førte til et uventet huskøb for Maria Fantino.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Når man mindst venter det, kan de store livsbeslutninger pludselig lande. Det er Maria Fantino et levende bevis på.

Efter et år fyldt med både arbejdsliv og kærlighedsliv, med X Factor på sendefladen og et bryllup tidligere på året, er tv-værten nu også blevet husejer. Sammen med sin mand, Emil Charlie Hansen, har hun købt hus i Brønshøj. Og det hele begyndte med en helt almindelig frustration. Det fortæller Maria Fantino i et interview med BILLED-BLADET.

Hun sad til et pressemøde i sommer og talte om boligmarkedet og delte sine frustationer over boligpriserne i Københavnsområdet.

Midt i snakken skete der dog noget uventet. En person i lokalet, som arbejder sammen med musikeren Oh Land, nævnte pludselig, at der måske var en mulighed.

– Men da jeg så sidder der og brokker mig, er der pludselig en, der arbejder sammen med Oh Land, som ud af det blå spørger, om jeg ikke kunne tænke mig at købe hendes hus, siger Maria Fantino til BILLED-BLADET

Tempoet var derefter højt. Dagen efter kom oplysningerne, og få dage senere tog hun og hendes mand ud for at se huset. Allerede samme aften traf de beslutningen.

Annonce

For Maria Fantino blev et øjebliks brok dermed begyndelsen på et nyt kapitel, og et hjem, hun ikke vidste, hun ledte efter.

Du kan igen opleve Maria Fantino som vært, når X Factor har premiere 1. januar på TV 2 Play.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.