Jeg blev skilt i 2016 og min eksmand er stadig vred. Efter jeg har mødt en ny mand, er hans vrede eskaleret

Hej Anna

Jeg blev skilt tilbage i 2016, da min daværende mand og jeg var i midten af 40’erne. Han ønskede ikke skilsmissen, og det trak i langdrag at få solgt huset, bodelt, samt finde en ordning omkring børnene. Vi har to, som dengang var 14 og 9 år.

Min eksmand var og er stadig meget vred på mig. Synes ikke, jeg gav ægteskabet en fair chance, det til trods for, at de sidste 5 år var uden anden kommunikation end praktiske aftaler. Ingen intimitet og intet fællesskab, knap nok omkring børnene.

For et par år siden mødte jeg en ny mand, og herfra gik det hele endnu mere i hårdknude. Min eksmand vendte vores nu voksne børn imod mig, har åbenbart fortalt alle mulige røverhistorier, blandt andet at jeg altid har været ham utro (hvilket ikke er sandt!), at jeg snød ham i bodelingen (heller ikke sandt!), og i det hele taget gør han mig til et skrækkeligt uhyre.

Siden har jeg brugt alle mine kræfter på at få opløst og tilbagevist min eksmands løgne om mig. Men jeg føler mig så magtesløs. Jeg mærker jo børnenes mistro, og det piner mig. Hvordan takler man så megen bitterhed?

Nu er det næsten 10 år siden, vi blev skilt, og jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at nå ind til ham for at få ham til at indse, at han er i gang med at forpeste både sit eget og vores allesammens liv.

Med venlig hilsen den frustrerede ekskone

Kære frustrerede ekskone

Alt imens man godt kan arbejde med sin egen bitterhed, ligger det langt tungere med andres. Du kan jo ikke træde ind i din eksmands sind og løsne de gordiske knuder, der har kvalt hans virkelighedssans.

Hvad end han gør og siger, så kan du ikke kontrollere, hvilke løgne der kommer ud af munden på ham. Kun hvordan du selv forholder dig til dem. Din eksmands bitterhed handler grundlæggende ikke om dig, men om ham selv.

Det er et virkelig tarveligt trick at bruge børnene i forsøget på at tilrane sig alles udelte medfølelse. Min erfaring er dog, at det kneb sjældent holder i længden. Jeres børn er jo voksne mennesker, der selv har ører og øjne i hovedet. De vil ikke for altid tro på, at den ene forælder er en helgen, mens den anden er et uhyre. Trods alt hører det til sjældenhederne, at den ene part i en skilsmisse slet ikke har nogen andel i årsagen til den.

Det, jeg tænker, du kan gøre nu, er at holde stædigt fast i relationen til dine børn, lige gyldigt hvad de præsenterer dig for af anklager. Tal ikke dårligt om deres far, men vis dem gennem dine handlinger, at du ikke er det monster, han gerne vil gøre dig til. Husk på, at jeres fælles børn jo også elsker dig! Det er ærgerligt, at din eksmand ikke kan se, at han i længden skyder sig selv i foden i forsøget på at få jeres børn til at vælge side.

Lev dit liv uafhængigt af, hvad din eksmand mener om dig. Hold hans bitterhed fra livet ved at lade alt det, der lyser din tilværelse op med kærlighed og varme fylde mest. Selv om dit håb om forsoning er tyndslidt efterhånden, så er det også set før, at selv den mest forbitrede sjæl kan forandre sig. Også selv om det nogle gange kræver lidt af et mirakel.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.