Annonce
Se, lyt & oplev
5. december 2025

'Friends'-stjernen Lisa Kudrow vender tilbage - og vi skal se med

HBO-komedien får en tredje og sidste sæson, hvor Lisa Kudrow igen indtager rollen som Valerie Cherish, og hvor en af tidens største stjerner, Andrew Scott, gæsteoptræder i en historie om tv-branchen, der presses af kunstig intelligens.
Af: Carina Nørgaard Schou
The Comeback

HBO Max præsenterer sæson 3 af ‘The Comeback’, hvor Valerie skal spille med i en AI-drevet sitcom.

Foto: Erin Simkin / HBO

‘The Comeback’ får sin afsluttende sæson i det nye år, når Lisa Kudrow endnu en gang træder ind i rollen som Valerie Cherish.

Under HBO Max’ programpræsentation for 2026 i London onsdag aften, hvor Vi Elsker Serier var til stede, løftede Lisa Kudrow og serieskaber Michael Patrick King sløret for sæsonens hovedspor: Valerie skal spille med i den første sitcom skrevet ved hjælp af kunstig intelligens.

The Comeback

Lisa Kudrow og Michael Patrick King ved HBO Max' Global Content Showcase i London

Foto: Chris Lobina / HBO Max

Michael Patrick King, der især er kendt for sit arbejde med ‘Sex and the City’ og ‘And Just Like That ...’, vender dermed tilbage som kreativ drivkraft på serien, der havde sin debut i 2005.

I den første sæson fulgte man Valerie, en falleret skuespiller, der forsøgte at få et comeback ved at medvirke i et realityshow om sig selv, mens sæson to fra 2015 skildrede hendes forsøg på at navigere både reality-show og en fiktiv serie, der dokumenterede hendes liv.

Tredje sæson byder på flere velkendte ansigter. Dan Bucatinsky spiller igen Valeries loyale publicist, Laura Silverman er realityproduceren Jane, og Damian Young er tilbage som Valeries tålmodige mand, Mark. Også Tim Bagley, Matt Cook, Jack O’Brien, Ella Stiller, John Early, Barry Shabaka Henley, Abbi Jacobson, Tony Macht, Brittany O’Grady, Zane Phillips og Julian Stern kan opleves i tredje sæson af 'The Comeback'.

Annonce

Derudover får serien prominent besøg af Andrew Scott, der med sine roller i ‘Fleabag’ (Hot Priest!), ‘Ripley’, His Dark Materials og 'All of Us Strangers' må siges at være en af tidens mest eftertragtede skuespillere.

Den tredje og sidste sæson af ‘The Comeback’ får premiere på HBO Max i marts 2026.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ og få et tilbageblik på dating-året der gik. Find den hver søndag i advent dér, hvor du normalt finder dine podcasts – eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.