Babysprog i parforhold bliver udskældt - men der er en grund til, at det værd at prøve

"Jeg må også erkende, at det er sjovt og hyggeligt at bruge babysprog i mit forhold."
Foto: Kristina Pedersen
Nina Pratt er journalist på mediet Heartbeats. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.
Kender du det der med at kigge på sig selv i spejlet og knap nok ane, hvem man er længere?
Dén oplevelse havde jeg i går aftes, da jeg fangede mig selv i at ruske i min kærestes maveskind og råbe:
– Nååårrh, du er sådan en dygtig gnulp, du har både vasket op og løbet en tur, skal du have en snack?
Sagen er, at det var en helt almindelig tirsdag aften. Jeg var ikke høj på coke, og min kæreste er hverken en hund eller et fireårigt barn, men en 37-årig jysk mand med forkærlighed for gode hvidvine og Anden Verdenskrigslitteratur.
Man skulle måske tro, at han instinktivt greb ud efter et skarpt objekt, han kunne jage ind i øjenæblet, men det var ikke det, der skete.
– Du er sådan en fræk, fræk lille frø, svarede han tilbage, og så inuitkyssede vi lidt med næsetipperne.
Vi gør ikke kun den slags, når vi er alene, men også foran andre mennesker. Min kærestes otteårige niece spurgte for nylig, hvorfor jeg “taler som en baby”. Min mor har sagt, at hun kan høre min “gugu-gaga” runge gennem huset, når jeg “gør det der”.
Jeg ved, hvad du tænker. Hvis der er én ting, vi kan enes om i denne polariserede verden, så er det, at par, der babysnakker, er lige til at lukke op og skide i. Kulturen har længe udskældt de babysnakkende for at være tåkrummende og irriterende. Hvem husker ikke afsnittet af ‘Sex and the City’, hvor Samantha har en affære med Warren, der babysnakker under sex?
– Samantafanta, har din lille fisse-lisse lyst til at smage min pølse-lølse?, spørger Warren, mens Samanthas ansigt stivner, og man ser for sig, hvordan jordens tørreste ørkenbrise øjeblikkeligt blæser henover hendes underliv.
Og hvad med Mia og Franks konstante brug af ord som ‘nusen’, ‘nusse’, ‘tissekone’ og ‘numse’ i serien ‘Klovn’? Her bruges babysproget som en slags sproglig rekvisit, der skal eksplicitere, hvor totalt usexet og leverpostejagtigt deres forhold er.
Alt peger på, at vi, de baby-snakkende, bliver de første op ad muren, når revolutionen kommer. Men lyt nu engang, skeptiske læser. Du kunne faktisk lære en hel del af en baby-snakkende skidespræller som mig.
Babysprog smitter, og det er faktisk godt
Flere undersøgelser viser, at netop babysprog er en god ting for parforholdet. Det skal dog nævnes, at stort set alle undersøgelser slår fast, at det også er røvirriterende for andre at høre på. Som det lyder i en artikel fra Psychology Today: “Babysnak mellem voksne kan meget vel fremkalde afsky” hos andre.
Men, tilbage til pointen: Babysprog kan tilsyneladende gør underværker for dit forhold.
Psychology Today forklarer, at babysprog hersker på tværs af kulturer og landegrænser og bruges til at styrke de følelsesmæssige bånd mellem forældre og deres spædbørn, og at det kan have mere eller mindre samme effekt, når det gøres voksne imellem.
I en spørgeskemaundersøgelse fra 2005 indrømmede 75 procent af deltagerne, at de havde brugt babysnak overfor en ven eller romantisk partner. Undersøgelsen viste ydermere, at brug af babysprog i voksne relationer typisk hænger sammen med en højere grad af intimitet og følelsesmæssig nærhed.
Og så smitter babysprog (desværre?) også. Undersøgelsen viser også, at man er meget mere tilbøjelig til at bruge babysprog, hvis ens partner gør det. Det bliver altså hurtigt en form for fælles par-dialekt.
I et interview med det amerikanske medie NBC fortæller forfatter og psykolog Antonia Hall, at babysprog signalerer nærhed, er en form for ‘spejling’, der fremkalder positive følelser, og styrker en tryg tilknytning.
Hun uddyber, at denne måde at kommunikere på efterligner den allerførste tilknytningserfaring, vi har i livet, typisk med vores primære omsorgspersoner. Når en forælder taler sådan til et barn, er det en måde at etablere kærlighed, tilknytning, ømhed og en følelse af sikkerhed. Det samme gælder i voksne romantiske forhold. At tale på denne måde er medfødt og universelt, fortæller hun.
Jeg må også erkende, at det er sjovt og hyggeligt at bruge babysprog i mit forhold. Det er noget, vi gør, når vi er i godt humør, og vi får ofte hinanden til at grine med vores fjollede kælenavne og forvrængede stemmer.
Så lev med udskamningen, kære babysnakker. Du har videnskaben på din side. Nu vil jeg tage hjem til min Store Gnub, klø ham i håret og spørge, om han har været en dygtig svupper i dag.



