Fredsforsker: 5 råd til at undgå en konfliktfyldt jul

Det er efterhånden ingen nyhed, at verden er af lave. Krig og konflikt fylder mediebilledet hver eneste dag, og i en tid, hvor Donald Trump er blandt storfavoritterne til at vinde den prestigefulde Nobels Fredspris, virker verdensfred selvsagt som en tilstand, der har lange udsigter.

De fleste af os mærker en voksende trang til at lukke øjnene for gule breaking-bjælker, stikke hovedet i jorden og først kigge op, når alt en dag er regnbuer, enhjørninger og woodstockharmoni.

Men opfattelsen af fred som en slags uopnåelig tilstand, vi ikke har indflydelse på, er farlig. Den lammer vores handlinger og er med til at holde konflikterne i live. Det — og meget mere — skriver fredsforsker Isabel Bramsen om i sin nye bog ‘Fredens logik — i verden og hverdagen’.

Da vi mødes for at tale om bogen, spørger jeg hende alligevel, om det overhovedet giver mening at håbe på fred i dag.

– Håb er godt, men handling — og modet til at handle — er endnu bedre, smiler hun og fortsætter:

– Når du søger på google efter billeder af fred, kommer der kun symboler frem — fredsduer og peacetegn for eksempel. Det er problematisk, for det siger noget om, at vores kulturelle forståelse af fred er noget uhåndgribeligt, abstrakt og fjernt. Noget, vi kan håbe på at få, modsat krig, som er noget, vi gør.

Hvis fred er noget, vi bare sidder og venter på — ja, så står vi et bekymrende sted, mener Isabel Bramsen. Derfor er handlekraft i højsædet i den nye bog, hvor hun vil gøre op med den kollektive misforståelse om fred.

– Fred er ikke en utopi, men en handling. Noget, vi mennesker altid har skabt, og derfor også noget, vi hver dag kan vælge at praktisere, fortæller hun.

Pointen er ikke, at vi kan redde hele verden med et trylleslag — men at vi både hjemme i stuerne og ved de store forhandlinger kan vælge at handle på måder, der enten fremmer eller hæmmer freden.

Det forklarer Isabel Bramsen med eksempler fra sit private liv og ved at dykke ned i nogle af historiens største konflikter — hvorfor virkede Gandhis civile ulydighed mod det britiske styre i Indien? Hvorfor kunne den virale konflikt mellem Zelensky og Trump eksplodere på et split sekund, og hvorfor kan noget lignende ske ved middagsbordet juleaften?

Alt det forbinder Isabel Bramsen i bogen til én samlet fortælling om, hvordan konflikter opstår og kan opløses.

– For selvom diplomati mellem nationer og skænderier i familien ikke er det samme, udspringer de af det samme grundvilkår, nemlig mødet mellem mennesker, forklarer hun.

Julefreden under pres

– Det kan virke uoverskueligt at tænke på at skabe fred i verden, men i vores helt nære relationer bliver det tydeligt, at fred starter med konkrete handlinger — og hvor krævende det kan være at opnå og opretholde den, påpeger Isabel Bramsen.

Det handler blandt andet om viljen til at lytte og gå på kompromis, siger hun, men understreger også, at opskriften på fred ikke er fast.

— Selv i små konflikter kan kompleksiteten være stor, så man kan ikke gardere sig med et fast regelsæt. Det er for staccato-agtigt og kunstigt, og vi er forskellige mennesker.

Alligevel har Isabel Bramsen nogle grundprincipper, hun selv læner sig opad — og som kan være gode at huske på i den forestående juletid. For selvom konventionerne foreskriver, at det er nu, vi skal hygge os mest, enes og forsones, er julen for mange en konfliktfyldt og udmattende tid.

Den er sprængfarlig for gamle familiekonflikter og dårlige dynamikker, sagde psykolog Jacob Mosgaard til DR i 2023.

Du har måske selv prøvet at fare i flint over, hvem der står for adventsgaver til børnene? Eller blevet uvenner over, hvor mange salmer, I skal synge om træet, før julegaverne pakkes op?

– Hvad gør man for eksempel, hvis man er ved at at kløjes i en skefuld risalamandé til julefrokosten, fordi nogen i selskabet for syvende gang har startet en sætning med “Må man nu ikke længere…” efterfuldt af en sexistisk bemærkning, man ellers troede var uddød?

Isabel Bramsen griner, da jeg spørger, men hun nikker også genkendende — hun har selv lige været til familiesammenkomst i Jylland.

Hun understreger, at december faktisk er en oplagt måned til at øve fred — ikke i form af store, idealistiske nytårsforsæt, men i form af små, konkrete handlinger:

1. Vis din sårbarhed

Noget af det mest konfliktafværgende man kan gøre er at være åben og ærlig om sine følelser, når det gør ondt, siger Isabel Bramsen.

– Det, jeg bruger rigtig meget selv er at være ærlig om min sårbarhed. Man skal simpelthen sige det højt, når man bliver ked af det – og hvorfor man bliver det. Det gælder også, hvis man bliver mansplainet af sin onkel til en julefrokost, siger hun med et glimt i øjet.

Det virker, fordi man bryder med eskaleringen af konflikten.

– Når man indrømmer, at man såret, vækker det også andres sårbarhed. Modparten vil typisk træde et skridt tilbage og tænke over, hvad de selv lige har sagt eller gjort, forklarer Isabel Bramsen.

2. Konflikt er et modus

Konflikter er naturlige og skal være velkomne, siger Isabel Bamsen — både i verden og hverdagen.

– En anden farlig misforståelse ved fred er, hvis man tror, at konflikt er forkert. Det er det ikke. Konflikter vidner om, at vi har noget på spil — at vi lever, føler og mener noget, og at der er potentiale for udvikling.

Men vi skal øve os på at skille tingene lidt ad, fortsætter hun:

– Prøv at se konflikter som et særskilt modus, vi nogle gange glider ind i, men også kan vælge at træde ind i bevidst, hvor spillereglerne er anderledes end i almindelig hverdagssnak. Det kan gøre uenigheder mindre skræmmende, når man opdager, at verden ikke vælter af den grund – og at det ikke behøver at være personligt hver gang.

3. Kend dine mønstre

– Men hvad nu, hvis man skal løse en konflikt med nogen, der har et helt andet temperament end en selv?

Da jeg spørger Isabel Bramsen, tænker jeg på min egen familie, hvor vi reagerer vidt forskelligt, når bølgerne går højt. Det bliver særligt tydeligt i julen, hvor alle gamle mønstre kommer på bordet sammen med anden og rødkålen.

– Forskelligheder er tit årsag til misforståelser, og derfor spiller de selvfølgelig også ind, når konflikter skal udredes. Mit bedste råd er at tænke over egne mønstre først. Jo bedre du forstår sig selv i konflikter, jo bedre kan andre også navigere i dine behov.

I kampens hede er der dog ikke altid overskud til at sige og gøre det rigtige, påpeger Isabel Bramsen også.

– Men når man kender sine egne reaktionsmønstre og behov i konflikter – og tør sige dem højt – bliver det også lettere at forstå modparten. Så kan man begynde at spørge ind til, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvad de har brug for

4. Forlad konflikten

– Sig fra, når det er for meget. Det er okay at forlade en konflikt, pakke den væk og erkende, at I har brug for at tale om noget andet nu. Man kan altid genbesøge moduset på et senere tidspunkt. Tag en pause, træk vejret dybt, skift emne og overvej at lave noget helt andet, siger Isabel Bramsen.

I julen, hvor stemningen let bliver intens, kan en kort tur ud efter mere nisseøl altså også være den bedste måde at redde freden på.

Man kan også forsøge at bryde konfliktens modus direkte ved for eksempel at giver anerkendelse til den, man er uenig med, siger Isabel Bramsen:

– Nogle gange kan man vende dynamiken og situationen helt på hovedet ved for eksempel at give en gave eller et værdifuldt kompliment.

5. Tal sammen

Hvis man skulle kalde et fredsråd for det helt centrale, så er det, at man skal blive ved med at tale sammen, når man er uenige, sige Isabel Bramsen:

– Det kan lyde lidt, men det er virkelig ikke altid let at blive i dialogen og lytte til ens modparts bevæggrunde, når bølgerne går højt. Oftest er der en tendens til at ville flygte og lukke ned for samtalen. Og så laver vi vores egne konklusioner om modpartens dårlige intentioner frem for at undersøge hvad, der lægger bag.

Det er også dér, man ser de første faresignaler i internationale konflikter, forklarer Isabel Bramsen — Når parterne stopper med at mødes, stopper med at lytte, stopper med at være i kontakt.

Håbet lever

Det kan være svært at forsones til jul, og det er endnu sværere at få stædige statsoverhoveder til at underskrive — og overholde — våbenhviler og fredsaftaler. Men selvom konflikter fylder meget, er der også positive tendenser, mener Isabel Bramsen:

– Dialogen har trange vilkår i tv-debatter og på sociale medier, men der er også tendenser, der går i den modsatte retning. Jeg synes, der er sket et kulturelt skifte, hvor særligt ungdommen i stigende grad står på mål for, at sårbarhed ikke er et svaghedstegn, men en styrke. Når vi tør vise, hvad der ligger bag vores reaktioner, bliver det meget lettere at være i kontakt. Og kontakt er altid første skridt mod fred — både i verden og i hverdagen.

Isabel Bramsens nye bog ‘Fredens Logik – i verden og hverdagen’ udgives af forlaget People’s og kan allerede købes i dag.