Annonce
Underholdning
27. november 2025

Christian Tafdrups mest uundværlige bog: “Jeg bliver ved med at vende tilbage – og føler noget nyt hver gang”

Her fortæller skuespiller og instruktør Christian Tafdrup om fire bøger, der har betydet noget særligt for ham.
Af: Louise Kidde Sauntved
Mit liv i bøger: Skuespiller og instruktør Christian Tafdrup

Skuespiller og instruktør Christian Tafdrup deler de bøger, han vender tilbage til igen og igen – og fortæller, hvorfor netop de har været med til at forme ham.

Foto: Hanne Juul

Der findes bøger, man bærer med sig hele livet og andre, der bare ryger med i kufferten.

Her fortæller Christian Tafdrup om fire bøger, der har betydet noget særligt for ham.

Christian Tafdrup

Skuespiller og instruktør.

Medvirkende i en lang række film og serier, blandt andet “Meter i sekunder”, “Borgen” og “Carmen Curlers” og instruktør af “En frygtelig kvinde” og “Speak no Evil”.

Aktuel med rollen som Kris i Paprika Steens spillefilm “Den tid på året”, der får biografpremiere 6. november.

Hvilken bog har du læst flere gange?

“Niels Lyhne” af J. P. Jacobsen fra 1880. Den gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg læste den første gang i 1. g, og jeg bliver ved med at vende tilbage til den og får stadig den samme følelse. Den er dybt unik og provokerende, men også ekstremt smuk og sanselig. Jeg har sådan en drøm om at filmatisere den, men jeg tror, det er et svært projekt.

Både fordi han skriver så ekstremt poetisk, og fordi den handler om en karakter, Niels Lyhne, der går igennem livet uden at have et mål eller en retning. Strukturen er mere hans forhold til forskellige kvinder. Kernen er, at han afkaster sig enhver form for tro og religion, men alligevel ender med at måtte falde på knæ og tage imod den gud, han ikke tror på.

https://imgix.femina.dk/2025-11-19/45-Niels-Lyhne.jpg

Niels Lyhne

Foto: Gyldendal

Niels Lyhne, J.P. Jacobsen, 1880.

Hvilken bog har betydet noget særligt for dig?

For fire år siden læste jeg Thomas Manns “Buddenbrooks”. Da jeg gik i gang, tænkte jeg: ”Åh nej, den ser så lang ud, men den er virkelig god. Det er et portræt af tre generationer i en købmandsfamilie i Lübeck, som starter i det bedre borgerskab og langsomt kører forretningen i sænk og mister alt.

Annonce

Den udkom, da han var 25 år, og jeg kan slet ikke forstå den indsigt, der er i mennesker og samtiden. Og i et så originalt sprog!

Buddenbrooks, Thomas Mann, 1901.

Hvilken bog ville du tage med på ferie?

“Wellness” af Nathan Hill. Den handler om parforhold og skilsmisse og den moderne tid. Den ligger klar i bunken. Jeg skal dog lige gøre “Natskolen” af Karl Ove Knausgaard færdig. Jeg kan vildt godt lide Knausgaard – jeg synes simpelthen, han er så blæret. Men jeg synes også, at det er lidt tungt at komme igennem.

Annonce

Jeg har 70 sider tilbage, men jeg er nødt til at gøre den færdig. Og så vil jeg læse “Wellness”.

https://imgix.femina.dk/2025-11-19/45-wellness.jpg

Wellness

Foto: Random House LLC US

Wellness, Nathan Hill, 2025.

Hvad var din seneste store læseoplevelse?

Jeg læste Hjalmer Söderbergs “Doktor Glas” fra 1905, fordi jeg så en anmeldelse af den i Politiken. Jeg havde aldrig hørt om forfatteren, men den er sindssygt fantastisk.

Det er en ret kort roman, skrevet i dagbogsform, som handler om en ensom læge, som har valgt kærligheden fra. Men så forelsker han sig på afstand i en kvinde, som er patient i hans praksis.

Annonce

Hun er ulykkeligt gift med præsten, som behandler hende vildt dårligt. Derfor beslutter han sig for at forgifte præsten og tage livet af ham for at sætte hende fri. Den er virkelig medrivende, morsom og ubehagelig.

Doktor Glas, Hjalmar Söderberg, 1905.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 45/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.