Annonce
Sundhed
24. november 2025

Sundhedsbrevkassen: "Gør en hælspore virkelig så ondt, og der ikke noget at gøre?"

Hælspore kan give smerter, der gør det svært at støtte på foden. Få lægens bedste råd her.
Af: Redaktionen
hælspore

Hælspore skyldes irritation i senepladen under foden, ofte efter intensiv træning eller belastning.

Foto: Unsplash

Kære brevkasse

Jeg er 70 år og har altid bevæget mig meget. Som helt ung dyrkede jeg springgymnastik, og jeg har gået til gymnastik i hele mit voksenliv.

Desværre har jeg de sidste seks måneder haft et irriterende problem, der har gjort min gymnastik umulig. Jeg har fået en hælspore, og den gør afsindigt ondt hver dag, så ondt, at jeg næsten ikke kan støtte på foden.

Min læge har anbefalet mig at bruge bløde såler og så vente med gymnastikken, men jeg synes, jeg har været meget tålmodig nu og vil gerne høre, om der virkelig ikke er andre måder at behandle den.

KH den utålmodige

Svar

En hælspore skyldes irritation af den seneplade, der sidder under foden, og er med til at opretholde fodbuen. Den hæfter på hælbenets underside, og det er oftest her, man får en hælspore. Hvis pladen bliver overbelastet, for eksempel ved intensiv træning, kan man få en skade, der vil gøre ondt, da der opstår en inflammation (betændelse uden bakterier).

Annonce

Der løber celler og væske ud i vævet, og man kan opleve varme, rødme og hævelse. Når helingen begynder, vil der sætte sig kalk i vævet, og det er det, man kan se på røntgen som en hælspore. Dannes der ikke kalk, vil man kunne se det hævede irriterede område ved hjælp af ultralyd.

Nogle personer oplever kun voldsomme smerter (uden rødme), andre har primært smerter om morgenen, som forsvinder, når foden er varmet op, mens yderligere andre oplever voldsomme smerter, bare de bevæger foden.

Det lyder, som om du er en af dem. Fysioterapeuter anvender laserbehandling, shock wave, kombineret med øvelser. Du kan også få en antiinflammatorisk indsprøjtning i hælen.

Annonce

Hilsen Anne Klint

Anne Klint er læge.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 45/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.