Annonce
Underholdning
13. november 2025

Viaplay sletter scene i "Robinson Ekspeditionen": Anders Thimm ville give sin plads i ørådet

Anders Thimm var klar til at smide håndklædet i ringen og forlade "Robinson Ekspeditionen", men så måtte han tage et svært valg og blive.
Af: Frederikke Stage, Benedikte Brix
Anders Thimm ville opgive pladsen for Marco i Robinson

Anders Thimm afslører den usete gestus i Robinson Ekspeditionen: Han ville opgive sin plads, så vennen Marco kunne fortsætte ekspeditionen.

Foto: Viaplay

Gøg og Gokke, FC Zulu, drengealliancen eller bare Anders Thimm og Marco Manzionna.

Kært barn har mange navne.

Det er næppe gået mange seeres næse forbi, at der fra starten af "Robinson Ekspeditionen" har været et særligt bånd mellem de to deltagere.

Nu viser det sig, at venskabet faktisk var så tæt under optagelserne, at Anders Thimm var villig til at forlade sit livs eventyr for Marcos skyld, efter der under mandagens øråd lå flest stemmesedler med Marcos navn på i urnen.

- Jeg havde så ondt i ryggen, at jeg havde svært ved at fortsætte. Smerterne gjorde mig til en dårligere version af mig selv, og det ønskede jeg ikke at være, fortæller Anders til SE og HØR og fortsætter:

- Marco og jeg havde aftalt, at vi ville dele pengene, hvis en af os vandt. Det var derfor bedst, at han fortsatte i ekspeditionen, så vi kunne komme længst muligt.

Seerne får langt fra alt at se hjemme i stuerne, og under ørådet hviskede Anders til Marco, at han gerne ville tage hans plads.

Men der er ikke meget, der slipper forbi ekspeditionsleder Jakob Kjeldbjerg, som hurtigt opdagede det – og Anders måtte derfor forklare sig foran de andre deltagere.

Annonce

- Jeg hviskede, at jeg gerne ville tilbyde min plads til Marco. Jakob sagde til mig, at hvis jeg tilbød min plads, skulle vi begge forlade programmet. Så jeg valgte selvfølgelig at blive og kæmpe videre.

Den fine gestus er dog blevet klippet ud af programmet - noget, der undrer flere af deltagerne.

Derfor har SE og HØR spurgt Viaplay, hvorfor scenen aldrig blev vist.

- Efter Marcos udstemning er Anders tilsyneladende af den opfattelse, at deltagerne bare kan bytte pladser efter forgodtbefindende, og det er naturligvis ikke tilfældet. I "Robinson Ekspeditionen" er udstemning endeligt, og vi anser ikke Anders’ misforståelse som relevant for det færdige program, lyder det fra programredaktør Trine Kongegaard.

Annonce

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.