”Der findes en rigtig krop og en forkert en”

”Der er en rigtig krop og en forkert en. Ingen siger det ligeud. I en periode var det bryster og bagdele. Nu er det knogler igen. TikTok er oversvømmet med pro-ana-indhold (pro-anoreksi, red.) og kommentarer som ’she’s giving bones’”.

Sådan siger Johanne, 25 år, der er interviewet til Aller Media Nordics nye kvindelivs-undersøgelse. Den er lavet blandt 1.000 kvinder i alderen 18-75 år i både Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Og Johanne er ikke alene om at føle et pres for at se ud på en bestemt måde, fremgår det af tallene:

Mere end fire ud af 10 kvinder i Norden er kritiske over for, hvordan deres krop ser ud.

Otte ud af 10 kvinder mellem 18 og 45 år oplyser, at de påvirkes negativt af de gældende skønhedsidealer.

Syv ud af 10 ønsker at se flere naturlige kroppe i deres sociale medie-feed.

Særligt unge piger og kvinder er sårbare, fordi de bliver inspireret af sociale medier, påpeger flere eksperter, som femina i Danmark og Femina i Sverige har talt med

– Vi møder det i alle mulige afskygninger, og det her er en kæmpe tendens. Hvis du konstant møder billeder, hvor du tænker, at det er idealet, og sådan ser jeg ikke ud, så er det klart, at det gør noget ved ens selvbillede, hvis man måler sig op imod noget, der dybest set er uopnåeligt, siger Camilla Hersom, der er direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Sociale medier spiller større rolle for unge

Det er nu ikke længere pigeblade og filmbranchen, der er den største synder, når det gælder udseendepropaganda – det er de sociale medier, vurderer Lisa Thorell, professor i udviklingspsykologi ved Karolinska Instituttet i Sverige overfor femina.se.

– Jeg tror, at sociale medier desværre spiller en stor rolle. Det er tydeligt, at rigtig mange unge kvinder bruger meget tid på sociale medier, hvor de meget ofte bliver eksponeret for usunde kropsidealer. Det har ført til en større fiksering på udseende, hvilket igen kan føre til forstyrret spisning eller endda spiseforstyrrelser, siger hun.

Læs hvad tech-virksomhederne forklarer, at de gør for at beskytte børn og unge her.

Undersøgelser viser ifølge hende, at brugen af ​​sociale medieapps kan fremkalde komplekser, man ikke vidste, man havde, især blandt yngre kvinder.

– Undersøgelser viser, at folk er ekstra følsomme over for dette i teenageårene. Men vi ser nu også en generation, der voksede op med sociale medier, som er voksne nu, og som stadig er meget fikserede på sociale medier i 20'erne og 30'erne, siger Lisa Thorell.

På tyve år er antallet af kvinder med risikoadfærd for spiseforstyrrelser fordoblet, viser et nyere studie fra Statens Institut for Folkesundhed. Stigningen ses i alle aldersgrupper – men mest markant blandt kvinder i 25-34-årsalderen.

Stikprøve viser algoritmens udvikling

I en stikprøve oprettede feminas journalist Selma Elkadmiri en fiktiv TikTok-konto for en 13-årig pige for at se, hvilken type indhold hun ville blive præsenteret for på app’en. Hun blev mødt af flere videoklip, der drejede sig om vægt og motion inden for kort tid.

Algoritmerne på sociale medier problematiske, ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

– Algoritmer virker på den måde, at klikker man aktivt på en video, eller dvæler man ved den en rum tid, så bliver man eksponeret for mere af det samme. Det betyder, at man kan blive oversvømmet med indhold, der eksempelvis promoverer et meget snævert kropsideal, siger han i et skriftligt svar til femina.

Det mener han, at techgiganterne bør tage et større ansvar for, end de gør i dag.

– Platformene bærer et stort ansvar for på den måde at have skabt usunde ekkokamre, der påvirker børn og unges selvværd negativt. Vi ved også, at stødende og provokerende indhold bliver belønnet, ligesom vi gang på gang kan konstatere, at platformenes filtre og moderatorer lader skadeligt indhold passere. Når tech-virksomheder tillader børn på deres platforme, skal de passe på dem. Det gør de ikke i dag.

Eksperter: Forbud mod sociale medier for børn under 15 år er vigtigt skridt

Regeringens nye aftale om et forbud mod sociale medier til børn under 15 år, som blev præsenteret fredag, er et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener Camilla Hersom.

Det er Rasmus Kjeldahl enig i.

– Jeg er glad for, at regeringen er gået så aktivt ind i spørgsmålet om aldersverificering. Vi ved fra BørneTelefonen, at det har konsekvenser for børn at være på platforme, der ikke har deres bedste for øje, men udelukkende navigerer efter profit. I Børns Vilkår mener vi ikke, at børn under 15 år skal være på de sociale medier, så længe platformene tillader uforsvarligt indhold og bruger teknikker og algoritmer, der kan virke skadeligt på børn, lyder det fra ham.

Dog tillader aftalen, at forældre giver børn ned til 13 år lov til at være på sociale medier. Det stiller store krav til forældresamarbejdet, påpeger han.

– Hvilke sociale medier børn er på og hvornår, hænger i høj grad sammen med, hvad der er normen i børnefællesskabet – ofte skoleklassen. Derfor bør forældre arbejde sammen om at være konsekvente i at overholde aldersgrænsen.

Hvis aftalen skal have effekt, mener Rasmus Kjeldahl derfor, at der ligger der en vigtig opgave i at få kommunikeret, at reglen er 15 år, og at adgang til 13-årige kun er i helt særlige tilfælde.

– Det forudsætter, at forældrene har et skærpet ansvar for at følge med i barnets online liv, tilføjer han.

Tech-virksomheder om, hvad de gør for at beskytte børn og unge

I en artikel om, hvad tech-virksomhederne gør for at beskytte børn og unge på deres platforme, udtaler Ifølge Lukasz Lindell, kommunikationsansvarlig for TikTok i Norden, at virksomheden løbende gennemgår sine sikkerhedstiltag for at håndtere nye risici.

Efter kritik fra EU valgte TikTok tidligere i år at blokere hashtagget #skinnytok, som var knyttet til tynde kropsidealer og vægttabstips. Hvis man søger på hashtagget i dag, vises i stedet en boks med et telefonnummer til en hjælpeorganisation.

– Vi fjerner også stavevarianter, der ligner, og fortsætter derudover med at moderere indhold, der overtræder vores regler – uanset hvilke hashtags det er knyttet til, siger Lukasz i en kommentar til Femina Sverige.

Han fortæller, at 85,5 procent af alle videoer, der overtræder reglerne, bliver fjernet proaktivt, altså før nogen har anmeldt dem, og at platformen løbende vurderer sine sikkerhedstiltag for at håndtere nye risici.

– Vores moderering bygger på automatiske systemer, moderatorer og brugere, der markerer indhold for os, tilføjer han.