
Beier-familien deler glædelig nyhed

Anders og Lene Beier
Foto: Jesper Sunesen
Fans af 'Beier på Alpehotellet' kan godt begynde at glæde sig. Selvom sæson 2 synger på sidste vers, er der nemlig godt nyt fra Østrig.
Lene og Anders Beier har sagt ja til endnu en sæson af det populære TV 2 Fri-program, skriver BILLED-BLADET.
I sæsonfinalen afslørede speakeren nemlig, at familien Beier allerede har lovet at vende tilbage.
Hotel Edelweiss, hvor optagelserne finder sted, er i øjeblikket lukket, men åbner igen til vintersæsonen i december.
Dermed tyder alt på, at sæson 3 først får premiere i løbet af 2026.
Inden da kan seerne i øvrigt nyde to særlige juleafsnit med titlen 'Jul på Alpehotellet', der vises 13. og 20. november.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.



