
Modeeksperten: Disse fire ting kan du med fordel købe brugt frem for nyt

– At købe en brugt håndtaske er en fantastisk måde at investere i din garderobe på, lyder det fra modekspert.
Foto: Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Charlotte Coplin er vintageekspert og forfatter til bogen 'How To Be Fabulous'. I den deler hun sine bedste tips til at skabe drømmegarderoben gennem unikke, nøje udvalgte fund.
Ifølge hende er der fire ting, du med fordel kan købe brugt frem for nyt.
Om artiklen
femina er en del af Aller Media Nordic, der er et nordisk mediehus. Derfor bringer femina.dk artikler i samarbejde med vores søstermedier KK i Norge og Femina i Sverige.Denne artikel blev første gang udgivet på femina.se. Artiklen er oversat og redigeret, og derfor vil du i denne artikel møde en kilde og en ekspert fra Sverige.
1. Luksuriøse håndtasker
Det første er luksuriøse håndtasker. Der findes et enormt marked for brugte designer-tasker, og mange holder en høj gensalgsværdi, hvilket gør dem til en fremragende investering.
– At købe en brugt håndtaske er en fantastisk måde at investere i din garderobe på. Ofte giver det købere mulighed for at få fat i eksklusive items til mere overkommelige priser, siger Charlotte.

– At købe en brugt håndtaske er en fantastisk måde at investere i din garderobe på.
Foto: Bent K Rasmussen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
2. Accessories
Accessories som brocher, smykker, hatte og bælter kan pifte selv det enkleste outfit op. I vintage- og secondhandbutikker kan du finde masser af unikke og sjove ting, som kan fortsætte med at blive elsket i mange år fremover.

Sophia Loren i smukke smykker, fotograferet på Hotel d’Angleterre.
Foto: Olaf Ibsen/Ritzau Scanpix
3. Retro-silhuetter
Er du på jagt efter en særlig silhuet eller stil?
Hvert årti forbindes med en specifik mode, så vil du genskabe et særligt udtryk, er det ægte vintage, du skal gå efter.
– Hvis du er ude efter en perlebesat kjole, kan du kigge på 1920’erne. Leder du efter et jakkesæt, er det 1930’erne eller 1980’erne, der gælder. En figursyet, udsvinget kjole finder du i 1950’erne, og en korsettop kan stamme fra en catwalk i 1990’erne.
4. Overtøj
I sin bog fortæller Charlotte om, hvad hendes perfekte basis-garderobe indeholder. Overtøj er en vigtig spiller – og der er et væld af klassiske frakker, blazere, trenchcoats og læderjakker at finde secondhand.

Der er et væld af klassiske frakker, som er smukke vintage-silhuetter.
Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

