
Sundhedsbrevkassen: "Min mave er begyndt at bule ud. Er det bare alderen eller bør jeg gå til lægen?"

Efter overgangsalderen ændres hormonbalancen, og fedtet sætter sig lettere på maven. Lægen forklarer, hvorfor – og hvad du kan gøre.
Foto: Taylor Smith/Unsplash
Kære brevkasse
Jeg har altid haft nogenlunde styr på min vægt, men efter jeg er rundet de 50, er maven begyndt at bule mere og mere, selvom jeg ikke synes, jeg spiser anderledes end før. Er det bare alderen og hormonerne, eller bør jeg få tjekket mit blodsukker, kolesterol eller måske overgangsalderen?
Svar
Mange kvinder kan nikke genkendende til din beskrivelse af, at maven bliver rundere, når man når de 50.
Der er en sammenhæng mellem fald i det kvindelige kønshormon østrogen og omfordeling af kroppens fedtdepoter. Omkring og i overgangsalderen falder kroppens indhold af østrogen, og det medfører, at fedtfordelingen i kroppen ændres med en tendens til at lagres på mave og lår.
Udover dette har man påvist, at kroppen bliver mindre følsom for de hormoner, der regulerer kroppens mæthedsfølelse, så man kan føle sig mere sulten. Desuden er det normalt at tabe muskelmasse, hvis man ikke sørger for at holde sine muskler ved lige med træning.
Alle de ændrede faktorer kan medvirke til, at man kan udvikle forhøjet kolesterol og blodsukker. Så det er bestemt en god ide at få undersøgt kolesterol og blodsukker hos lægen.
Hvordan og om man skal gøre noget ved topmaven, afhænger selvfølgelig af, om man har forhøjet kolesterol og sukker, eller det alene er maven, der er problemet. Om du er overgangsalderen eller den er på vej, kan du også tale med lægen om. Man skal ikke nødvendigvis behandle det, hvis der ikke er nogen gener.
Hilsen Anne Klint
Anne W Ravn er diætisk og en del af feminas sundhedspanel.
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Udvalgt indhold

Freja løb hjem for at amme midt i politisk møde: “Det var meget hektisk, men det fungerede”

Hun stod på scenen foran barndomsidolet Brad Pitt, da erkendelsen ramte hende: "Jeg havde levet i overhalingsbanen i 20 år"

