Når hun sammenligner fortidens ”hekse” med dem, der kalder sig hekse i dag, ser hun flere forskelle end ligheder

I 1601 sidder en kvinde fra Næstved fængslet på byens rådhus. Hun har fået sin første dom for trolddom i bytinget og venter nu på, at sagen skal tages op på landstinget i Ringsted. Hun når dog i mellemtiden at flygte, og derfor bliver hun aldrig dømt.

– Helt uskyldig var hun i hvert fald ikke, siger Louise Hauberg Lindgaard, heksehistoriker og tidligere museumsinspektør på museet HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe.

Hun har gransket i sagen og er ikke i tvivl om, at kvinden i hvert fald har gjort sig skyldig i afpresning. Og det er slet ikke for at sige, at bålhenrettelser var i orden.

– Som nutidsmennesker vil vi selvfølgelig sige, at det aldrig er acceptabelt at henrette folk for formodet trolddom. Men dengang reagerede folk på det, de mente var reelle trusler.

Det er en myte, at de trolddomsdømte dengang var venlige, kloge koner, der var frigjorte og levede i skoven i pagt med naturen.

– Det hører til sjældenhederne, at en tilfældigt udpeget og uskyldig kvinde blev dømt. Tværtimod havde de fleste et langt trolddomsrygte, og måske også tradition for at være ubehagelige og konfliktoptrappende. Faktisk udgjorde kloge folk max otte procent af de trolddomsanklagede.