‘Børnene fra Sølvgade tager kampen op’ er en sjov og rørende efterfølger for hele familien

Da vi lærte de fire søskende Katinka, Tristan, Kirk og Petra (Ida Skelbæk-Knudsen, Alfred Nordhøj Kann, Alfred Rivera og Amelia Ahmad Abdullatif) at kende, boede de alene i København på Sølvgade. For at undgå problemer med myndighederne ansatte de Miss Nelly (Jakob Faurby) som hushjælp, så det så ud, som om de havde en voksen i huset.

Selvom Miss Nelly prøver at hjælpe, er børnene ikke meget for at lukke ham helt ind i deres liv. Indtil den dag kommunetrolden (som de kalder hende) begynder at fatte mistanke. Det ender som bekendt med, at Miss Nelly og kæresten Brian (Anders W. Berthelsen) bliver deres nye familie.

‘Børnene fra Sølvgade’ – filmatiseringen af René Toft Simonsens populære børnebog – slutter altså med håb og understreger, at tryghed og kærlighed kan findes i selv de mest utraditionelle familier.

Nu er børnene tilbage, og når vi bliver introduceret for dem i efterfølgeren, ’Børnene fra Sølvgade tager kampen op’, er de i færd med at ødelægge deres morfars succesfulde marcipanfabrik.

Alt er trygt og godt

Hvordan de er endt, hvor filmen starter, fortæller Katinka via flashbacks og voiceover, der tager os sikkert gennem handlingen efter kort at have opsummeret den første film.

Alt er trygt og godt for de fire søskende, der bor sammen med Nelly og Martin i et hyggeligt hus på Martinsvej. Indtil den dag morfar Karls (Søren Pilmark) advokat, Ludvig Bøg (Sebastian Jessen), dukker op og leder efter børnene, der med det samme gemmer sig for at undgå at bo hos deres “nar” af en morfar.

Bøg opdager alligevel børnene og er nødt til at indberette dem til kommunen, der kort efter sender kommunetrolden (Ditte Hansen) ud til familien.

Til alles store overraskelse – og som Petra så rigtigt siger – er kommunetrolden slet ikke så ond, som de har frygtet.

Så direkte kan det siges, og med det samme bliver det slået fast, at ‘Børnene fra Sølvgade 2’ er en film fuld af nuancerede perspektiver på en fortælling, der på overfladen og fra børnenes lidt naive syn handler om de onde voksne, der slet ikke forstår sig på børns behov.

Der står ikke noget om hjerter i loven

Men forskellen på børn og voksne er i dette tilfælde ikke så sort/hvid. Det handler mere om regler og love, når kommunetrolden siger, at børnene hører til hos deres bedsteforældre, som er deres rigtige familie ifølge loven.

I hjertet bor de allerede hos deres rigtige familie. Men i loven står der ikke noget om hjerter, som en anden af de fire søskende så rigtigt pointerer.

Alle de replikker, der konstant understreger filmens måske vigtigste morale, bliver leveret med en umiddelbarhed, der både rammer plet hos filmens primære målgruppe og samtidig gør, at man som voksen sidder med følelsen af, at det sgu da også er for åndssvagt, at loven er hævet over hjertet – selvom vores fornuft forstår det.

Og det er præcis de forskelle på børn og voksne, der gør denne efterfølger til en vellykket børnefilm, der kan ses af hele familien. Og ikke mindst Jakob Faurbys Miss Nelly indkapsler de forskelligheder med en skrøbelighed og empati, der gør, at man med det samme fornemmer, hvad der er på spil for begge parter.

Faurbys præstation står skarpest i scenen, hvor børnene og bedsteforældrene – der udover Pilmark spilles af Susanne Storm – mødes. Nelly er så nervøs over at skulle møde de stenrige bedsteforældre, at han næsten ikke kan være i sig selv. Det, kombineret med hans angst for at miste sine elskede børn, gør, at man som seer både griner og røres af de spændinger, der er gennem hele scenen – og resten af filmen.

En film fuld af kærlighed

Selvom det er børnene, der er filmens omdrejningspunkt, og de alle spiller glimrende, er det i de erfarne skuespillere og deres velskrevne karakterer, vi mærker, at der er mere på spil.

For heller ikke bedsteforældrene er så onde, som børnene tror. Pilmark udviser både autoritet og ægte kærlighed i rollen som Karl, der reelt tror på, at børnene vil have det bedst hos dem. De er rige, bor på et stort slot og kan give børnene alt, hvad de ønsker sig.

Men han fremstår hård, især over for den lille Petra, der ikke er vant til at vokse op med hævede stemmer – heller ikke selvom det kommer fra et godt sted. Susanne Storm sørger heldigvis for at holde hans temperament nede.

Men selvom mødet mellem børnene og deres bedsteforældre går godt, og man som seer sidder med et spinkelt håb om, at det nok skal gå, ender sagen i retten, og mens det står på, skal børnene bo på slottet væk fra Nelly og Martin.

Alle på slottet forsøger at gøre flytningen så hyggelig og gnidningsfri som muligt, så alle får det bedste ud af det.

Men Katinka har andre planer, og dermed er vi tilbage, hvor filmen starter. En film, der går lige i hjertet på både børn og voksne. ‘Børnene fra Sølvgade tager kampen op’ er en film fuld af kærlighed, grin, rørende øjeblikke og en masse vigtige nuancer.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.