Her vrimler det med bakterier i fitnesscentret

Du tænker sikkert ikke så meget over alt det, du rører ved i løbet af en træningssession. Håndvægte, yogamåtter, dørhåndtag, løbebånd, knapper og fællesbrusere.

I fitnesscentret deler du udstyr med mange andre, og det er sjældent, du ved, hvem der brugte det før dig, eller hvor grundigt det faktisk blev gjort rent bagefter.

Sved, fugt, hudrester og støv kan samle sig på alt fra vægtskiver til træningsbænke og skabe perfekte betingelser for bakterier.

Vidste du, at disse bakterier i værste fald kan føre til smitte og sygdom? Det er en god idé at være opmærksom, for studier viser, at det ikke nødvendigvis er de steder, du tror, der er mest udsatte, som faktisk indeholder flest bakterier.

Så hvilke steder i fitnesscentret er mest udsatte? Og hvad bør du gøre for at undgå smitte?

Disse områder har flest bakterier

– Det er ikke overraskende, at et fitnesscenter er et miljø rigt på mikroorganismer, men nogle områder skiller sig ud som særligt belastede.

Det siger Jörn Klein, professor i mikrobiologi, epidemiologi og smitteforebyggelse ved Universitetet i Sydøst-Norge.

Klein fortæller, at følgende steder har flest bakterier i fitnesscentret:

1. Yogamåtter

– I en undersøgelse af overflader i fitnesscentre fandt man, at de mest belastede flader er dem, der bruges mest – som måtter. Mikroorganismer trives på flader, der ofte berøres, har stor overflade, udsættes for tryk og bliver fugtige af hud og sved, siger Klein.

2. Træningsbolde

Træningsbolde har teksturerede overflader, som er svære at desinficere, og kan derfor indeholde sygdomsfremkaldende bakterier og virus.

3. Frie vægte, håndvægte og stænger

– Højfrekvente kontaktflader som frie vægte og maskinhåndtag samler mange bakterier, fordi folk griber fat i dem med svedige hænder, forklarer han.

4. Håndtag på konditionsudstyr og knapper på maskiner

– Håndtag på løbebånd og motionscykler er almindelige smittekilder, og små knapper på træningsmaskiner bliver ofte forurenet og sjældent rengjort, siger Klein.

5. Brusevægge, omklædnings- og sauna-gulve

Fugtige områder fremmer væksten af svamp og bakterier. Brusevægge og -gulve kan have skimmelsvamp og andre bakterier.

6. Drikkefontæner

– Disse kan let forurenes mellem brugere. Også personlige vandflasker kan blive smittekilder, hvis de ikke rengøres grundigt – især låg og drikketud, siger Klein.

Sådan gør de i fitnesscentret

– Der er påvist meget store mængder bakterier på stænger, håndvægte og træningshåndtag generelt, men de fleste centre har gode rengøringsrutiner. Vi prøver også at tage særligt hensyn til dem, der er sårbare eller har underliggende sygdomme, og gør ekstra tiltag, når vi træner dem.

Det siger Simon Hammonds, personlig træner i Athlete Factory.

Han opfordrer til at vaske hænder før og efter træning og beder folk om at bruge håndklæder og spritte/vask efter sig efter behov.

– Men hvis du bruger det som undskyldning for at holde dig væk fra fitnesscentre, bør det også nævnes, at en gennemsnitlig mobiltelefon har væsentligt flere bakterier end et gennemsnitligt toiletsæde, siger han.

Hos fitnesskæden SATS har man også gode rutiner for rengøring og hygiejne.

– Hos SATS bliver alle medlemmer bedt om at tørre udstyr og håndvægte af efter brug, med papir og sprayflasker, som er tilgængelige flere steder i centrene, siger Tina Brodal, Nordic PR Manager hos SATS.

Det fremgår også af deres sikkerheds- og trivselsregler, at alle medlemmer forpligter sig til altid at tørre udstyret af efter brug.

– Ellers gælder almindelig sund fornuft: Bliv hjemme, hvis du er syg, og brug håndsprit eller vask hænderne for at opretholde god hygiejne, siger Brodal.

Sådan undgår du at blive smittet

Klein giver følgende råd for at undgå smitte:

1. Medbring eget udstyr:

Brug egen måtte, håndklæde eller handsker for at reducere kontakt med fællesoverflader.

2. Desinficér udstyr før og efter brug:

Rengør udstyr med desinficerende vådservietter eller spray, der holder overfladen fugtig i den nødvendige tid for at dræbe mikroorganismer.

– Jeg anbefaler metoden "wet–wait–wipe": Gør overfladen våd, lad desinfektionsmidlet virke, og tør derefter af, råder Klein.

3. Vælg fitnesscentre med gode rengøringsrutiner:

Brug centre, hvor der er let adgang til hånddesinfektion og faste rutiner for regelmæssig rengøring.

4. Rengør din vandflaske grundigt – også låg og drikketud.

5. Personlig hygiejne:

Vask hænder grundigt før og efter træning, dæk åbne sår til, og vær opmærksom på egne symptomer. Hvis du er syg, er det bedst at blive hjemme, indtil du er rask.

– Jeg vil understrege, at antallet af bakterier på en overflade ikke nødvendigvis betyder høj infektionsrisiko. Mange af bakterierne på træningsudstyr er harmløse miljø- eller hudbakterier. Kombinationen af god hygiejne, regelmæssig desinfektion og sund fornuft reducerer smitterisikoen betydeligt, siger Klein.

Velorganiserede fitnesscentre har rutiner for rengøring og information til brugerne – og det bør være en forudsætning for tryg træning.